Holdt han sit løfte? Borgmester lovede ingen besparelser trods sportsby til millioner

Borgmesteren i Holbæk siger, at der ikke er sammenhæng mellem kommunens spareplaner og den 363 millioner dyre sportsby. Det køber borgerne ikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi har på TV ØST sat os for at undersøge om borgmestrene her i regionen har holdt det, de lovede, da de for nu fire år siden tilkæmpede sig borgmesterkæderne.

I Holbæk Kommune hedder borgmesteren Søren Kjærsgaard (V), og under valgkampen i 2013 lovede han, at den godt 363 millioner kroner dyre sportsby, som kommunen er i gang med at etablere, kunne bygges uden, at det ville medføre besparelser for borgene.

I programmet ’Valgdebatten’, der blev sendt for fire år siden, sagde borgmester Søren Kjærsgaard sådan her om økonomien bag sportsbyen:

- Det skal ikke være på bekostning af kernevelfærden. Den vil blive finansieret krone for krone. 

1473958179_59.jpg
Læs også
Holbæk byder på Danmarks mest nervepirrende afhoppervalg
1473958179_59.jpg
Læs også
Holbæk byder på Danmarks mest nervepirrende afhoppervalg

Kernevældfærden bliver beskåret i Holbæk

Sisse Clementsen bor i Holbæk og har tre drenge i skolealderen. Hun er aktiv i skolebestyrelsen, og så er hun sådan en, der følger med kommunes budgetter:

- Som borger synes jeg, at man kan mærke, at der er blevet skåret rigtigt meget på kernevelfærden, og det er både inden for skoleområdet, daginstitutioner og ældreområdet, siger Sisse Clementsen.

Når hun kigger på kommunens hjemmeside, og tjekker budgetterne til børn i den alder, så kan hun se, at de er blevet beskåret, og at de også skal skæres igen til næste år.

Besparelser skyldes ikke sportsbyen

Søren Kjærsgaard mener dog ikke, at han lovede mere, end han kunne holde tilbage i 2013. Han holder fast i, at økonomien i sportsbyen er fin, og at den ikke har noget at gøre med de besparelser, der har ramt kommunen på stort set alle andre områder.

quote Jeg kan godt genkende, det jeg sagde den gang, og jeg står stadigvæk ved det. Sportsbyen <em>er </em>finanseret krone for krone

Søren Kjærsgaard (V), borgmester, Holbæk

- Jeg kan godt genkende, det jeg sagde den gang, og jeg står stadigvæk ved det. Sportsbyen er finansieret krone for krone, siger han.

Ligesom alle andre kommuner skal Holbæks kommunekasse være delt op i to dele: En del, der hedder drift, som er den del, som betaler for undervisning, ældrepleje, børnepasning og så videre. Og så den anden del, som hedder anlæg, der for eksempel betaler for opførelse af nye daginstitutioner, skoler, veje - eller en sportsby. 

Kommunen må ikke uden videre bruge penge fra anlægsdelen til at dække et underskud på driftsdelen. Og det er derfor, borgmesteren kan sige, at opførelsen af sportsbyen ikke har noget at gøre med kommunes øvrige underskud, og dermed kan han fastholde at han har holdt sit valgløfte.

Borgmester erkender at økonomien er under pres

De godt 363 millioner kroner skal betales over 22 år, og kan i følge Søren Kjærsgaard ikke kobles sammen med kommunens øvrige økonomiske vanskeligheder.

Læs også
Så tages første spadestik til Holbæk Sportsby
Læs også
Så tages første spadestik til Holbæk Sportsby

Borgmesteren erkender dog, at økonomien i Holbæk har været særdeles presset de seneste år. Borgmesteren holder dog fast i, at sportsbyen holder sit budget, og ikke hænger sammen med de besparelser, der ellers har været nødvendige i kommunen.

- De besparelser, der har været, skyldes, at vi har brugt for mange penge i 2015 og 2016. Det er penge, vi har brugt på vores borgere. Altså på de ældre, på skolerne og på arbejdsmarkedsindsatser og så videre. Det har vi fået rettet op på nu, siger Søren Kjærsgaard.

Men Sisse Clementsen har svært ved at tro på, at borgmesteren har ordentligt styr på økonomien, og hun giver ikke meget for borgmesterens forklaringer:

- Det kan godt være, at sportsbyen på papiret er finansieret krone for krone, men det virker ikke sådan, når man som jeg har børn, der mærker de voldsomme besparelser, der har ramt skolerne, siger hun. 


Nyhedsoverblik