Holbæk-træner glæder sig over indsatsen i pokalnederlag

Holbæk formåede ikke at overraske i pokalkampen mod AGF. Men træner Freddy Andersen kan alligevel glæde sig over holdets indsats.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var hængt kulørte lamper op foran klubhuset i Holbæk, der onsdag aften tog imod Superligaklubben AGF i et ægte pokalopgør. Men lige lidt hjalp det.

De 740 tilskuere, som overværede kampen på Holbæk Stadion, kunne se holet fra 2. Division tabe.

- Vi tabte desværre 3-1, og det er set over hele kampen fortjent nok, at AGF vinder. Det er et Superligahold, og vi er 2. Divisionshold, og der var den forskel, der skulle være. Men jeg synes, vi spillede godt med i store dele af kampen, siger træner Freddy Andersen til TV ØST og tilføjer:

quote  Jeg er rigtig ærgerlig over, at de scorer lige inden pausen, for der havde vi ret godt fat på dem

Freddy Andersen, træner

- Vi havde frygtet, de kom meget mere voldsomt, end de gjorde. Så det var vi forberedt på. Jeg er rigtig ærgerlig over, at de scorer lige inden pausen, for der havde vi ret godt fat på dem.

Frygtede en ordentlig lussing

Men havde I ikke forventet at få prygl?

- Jo, der er spillemæssigt elementer i kampen, hvor de er bedre end os. Hurtigheden, den fysiske tilstand, de dækker op bedre, end vi gør. Vi havde aftalt, at vi ville kæmpe røven ud af bukserne og hjælpe hinanden og gøre det så svært for dem som muligt ved at stå så kompakt som muligt, svarer han.

Men i anden halvleg gav Holbæk ifølge Freddy Andersen gæsterne fra Aarhus alt for meget plads.

- Ellers er meget godt tilfreds med indsatsen i forhold til frygten for at få en ordentlig lussing, fordi sidste gang Holbæk spillede mod et Superligahold, tabte man 7-0, og det var vi ikke i nærheden af. 


Nyhedsoverblik