Det vi har sammen

Holbæk skrider fremad i erhvervslivet med 660 nye job

00:25

M.J. Hydraulik er en af de virksomheder i Holbæk, som har skabt arbejdspladser. Video: TV ØST

Det svarer til en vækst på 5,4 procent. Dermed er Holbæk Kommune blandt de kommuner i Region Sjælland med den højeste vækst.

Det kører for erhvervslivet i Holbæk Kommune.

I første halvår af 2016 er det blevet til 660 nye job, hvilket svarer til en vækst på 5,4 procent. Det oplyser Væksthus Sjælland i en pressemeddelelse.

Holbæk Kommune besidder 660 af de 4.700 arbejdspladser, som Region Sjælland har skabt, og de tal ser borgmester Søren Kjærsgaard (V) på med positive briller.

- Det er jo rigtig dejligt. I Holbæk har vi i år 19 såkaldte gazellevirksomheder, og det er rekord i forhold til de seneste år. Vi oplever, at virksomhederne får skabt en hel masse nye job, siger han til TV ØST.

En gazellevirksomhed er betegnelsen for en virksomhed, der er vokset hurtigt og som minimum har fordoblet sin omsætning over en periode på fire år. Et eksempel på en gazellevirksomhed i Holbæk er M.J. Hydraulik, der leverer og reparerer lifte og kraner.

Læs også Sjællandske virksomheder hyrer folk på stribe

Væksten fordelt i regionen

Tidligere har det primært været de hovedstadsnære kommuner i regionen, som har haft vækst, men de nye tal viser en ny tendens, hvor væksten nu er fordelt over hele regionen.  Det mener borgmesteren skyldes to ting:

- Det ene er, at der er kommet mere vækst i samfundet helt generelt, og det skaber et behov hos de lokale arbejdspladser for at få nogle flere ansatte, siger han. 

- Den anden del er, at vi gennem flere år har haft en tæt dialog med det lokale erhvervsliv, om hvordan vi kan forbedre deres rammevilkår. Sammen med dem har vi lavet nogle partnerskabsaftaler, hvor vi har afskaffet dækningsafgiften, vi har fjernet byggesagsgebyrer, og vi har lavet en lang og enklere indgang til den kommunale service, siger han.

I Holbæk Kommune er der omkring 3.000 virksomheder, som årligt skaber merværdig for næsten ni milliarder kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App