Det vi har sammen

Holbæk henter afrikansk fodboldspiller i Kalundborg

Foto: Arkivfoto

Holbæk B&I har til den kommende sæson skrevet en kontrakt med den 22-årige Andrew Kakooza som senest har spillet i Danmarksserien for Kalundborg.

Holbæk B&I har til den kommende sæson skrevet en kontrakt med den 22-årige Andrew Kakooza som senest har spillet i Danmarksserien for Kalundborg.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Andrew Kakooza kommer oprindeligt fra Uganda. Han er venstrebenet og kan både spille venstre kant og venstre back.

Ifølge HBI´s sportschef Morten Skovby er han i besiddelse af de klassiske afrikanske fysiske kompetencer i form af hurtighed, adræthed og styrke. 

Vi ser ham mest som en offensiv kantspiller, som kan bringe noget nyt til holdet og som kan gøre ondt på enhver modstander

Morten Skovby, HBI´s sportschef

- Vi har kigget på Andrew igennem det sidste års tid og haft ham inde til prøvetræning i to omgange her i efteråret. Begge gange har han vist, at han har nogle kompetencer, som er lidt anderledes end dem vi har i truppen i forvejen, siger sportschefen og betegner Andrew Kakooza som lynhurtig og meget udfordrende i sit spil.

Har en uortodoks stil

Han fremhæver spillerens uortodokse stil med en imponerende acceleration i sine bevægelser.

- Vi ser ham mest som en offensiv kantspiller, som kan bringe noget nyt til holdet og som kan gøre ondt på enhver modstander, siger Morten Skovby.

Sportschefen siger om Andrew Kakooza største udfordring: 

- Han mangler stadig en del taktisk forståelse og det skal vi bygge på ham henover vinteren. Men han er enormt træningsvillig og vil gerne lære, så det skal nok komme. Det bliver spændende at se, om han kan slå til på divisions-niveau.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App