Højesteretsdom baner vejen for 900 sager om børneporno

Arkivfoto.

Ung mand dømmes for børneporno og blufærdighedskrænkelse i principiel sag om 1000 delinger af krænkende video. 68 lokale unge er sigtede i sagen.

Højesterets dom i Umbrella-sagen kommer til at påvirke en masse mennesker i fremtiden.

Det fortæller statsadvokat Rasmus Kieffer-Kristensen, efter at en ung mand er blevet idømt 40 dages betinget fængsel for at have delt krænkende videooptagelser med seksuelt indhold med to mindreårige fra Nordsjælland.

Kieffer-Kristensen har været anklager i sagen, og han mener, at det er vigtigt at få fastlagt et strafniveau i sager, der handler om digitale sexkrænkelser.

- Det er vigtigt for os, fordi der står en masse mennesker og venter på, at de her sager kan blive færdigbehandlet, siger han.

Skyldig i distribution af børneporno og i blufærdighedskrænkelse

Dommen er en stadfæstelse af en tidligere afgørelse fra Østre Landsret i det store sagskompleks, som politiet har kaldt Operation Umbrella.

Ligesom cirka 1000 andre delte den nu 20-årige mand optagelserne med de to 15-årige.

Vi går i gang med det samme. Vi har lagt en plan, så vi kan få sagerne behandlet hurtigst muligt

Rasmus Kieffer-Kristensen, statsadvokat

Han er fundet skyldig både i distribution af børneporno og i blufærdighedskrænkelse.

Pejlemærke

Højesterets dom skal være pejlemærke for, hvordan sagerne efterfølgende skal behandles.

Mange sager har været lagt på hylden indtil Højesterets dom.

- Vi går i gang med det samme. Vi har lagt en plan, så vi kan få sagerne behandlet hurtigst muligt, siger statsadvokaten.

Han fortæller, at nogle af sagerne vil blive afsluttet med en bøde, mens de grovere vil blive sendt i retten med påstand om fængsel.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App