Det vi har sammen

Høj kontorbygning på vej midt i Ringsted: Her skal den være

Arkivfoto. Foto: TV ØST

En stor kontorbygning er på vej i Ringsted ved stationen, hvor Banedanmark vil opføre en kontorbygning på op til seks etager.

Et nyt stort hus er på vej til Ringsted by.

Det sker, når Banedanmark i den kommende tid får opført et nyt kontor i byen – lige ved Ringsted Station. Byggeriet kan være op til 30 meter højt.

Det skriver Sjællandske. 

Her kommer den nye kontorbygning til at ligge. Foto: Google Maps

Helt præcist skal bygningen placeres på hjørnet mellem Godsbanevej og Næstvedvej modsat Ringsted Station. Området er i dag et grønt område ned mod banerne.

Den store kontorbygning skal være på 9.000 kvadratmeter, og skal huse Banedanmarks tekniske afdeling og kursus-virksomhed.

Tip os Har du et godt tip?