Hjemmepasning er med til at løse manglen på institutionspladser

I syv ud af regionens 12 kommuner kan man få tilskud for at passe sit eget barn derhjemme. Foto: TV ØST

Ringsted Kommune oplever i øjeblikket en stigning i antallet af små børn, samtidig med at flere vælger at hjemmepasse sine børn.

Ringsted Kommune er én ud af syv kommuner her i regionen, hvor man kan få tilskud til at passe sine egne børn.

Aktuelt bliver 35 børn i alderen 0-2 år hjemmepasset, mens kun ét barn i alderen 3-5 år bliver det. I alt bor der 2180 børn i alderen 0-5 år i Ringsted Kommune.

- Vi prøver at lave så mange tilbud til forældrene som overhovedet muligt, og det her er ét af de tilbud, siger Klaus Hansen, der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Ringsted Kommune.

Mangel på institutionspladser

Tilskudsordningen til hjemmegående forældre er imidlertid med til at løse de udfordringer, som Ringsted Kommune har med mangel på institutionspladser:

Hvis de børn skulle gå i en institution, så ville vi have udfordringer med at have pladser nok. Det har vi i forvejen

Klaus Hansen

- Løsningen er med til at løse manglen på institutionspladser, for hvis de børn skulle gå i en institution, så ville vi have udfordringer med at have pladser nok. Det har vi i forvejen. Lige nu er vi ved at ombygge fire institutioner for at skaffe flere vuggestuepladser, og det er typisk børnehavepladser, vi bygger om til vuggestuepladser, fordi vi er steget i antallet af børn fra 0-2 år i Ringsted Kommune, siger udvalgsformanden.

Manglende institutionspladser er ikke baggrunden for tilskudsordningen

Klaus Hansen påpeger, at tilskudsordningen til hjemmepassende forældre ikke kan løse problemet alene og understreger, at de manglende institutionspladser ikke er baggrunden for, at tilskudsordningen eksisterer i kommunen.

Der er flere, der passer sine børn hjemme i dag, men der kommer også flere børn til.

Klaus Hansen

- Der er flere, der passer sine børn hjemme i dag, men der kommer også flere børn til. Så selve ordningen har den samme popularitet, som den hele tiden har haft. Derfor tager vi det som et udtryk for, at det er et meget bevidst valg, forældrene træffer, når de vælger at passe deres børn selv, siger Klaus Hansen.

00:54

I Kalundborg Kommune har forældrene samme mulighed. Det har Siine Bergmann og Sarah-Simone Brandstrup Bruun benyttet sig af.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App