Historisk mølle restaureret: Det er en del af danmarkshistorien

00:29

Den historiske stubmølle Stouby Mølle på Sydfalster har netop fået ny stub. Og det er vigtigt, da det er en del af danmarkshistorien.

En lille del af danmarkshistorien har fået nye ben at stå på.

For den historiske Stouby Mølle på Sydfalster har netop fået ny stub. Altså det, som en stubmølle står på. Og det har ikke været uden dristige kneb, at møllen fik ny fod på.

Der står nemlig i papirerne fra Slots- og Kulturstyrelsen, at arbejdet er sat i gang uden fuldmagt fra ejerne, fortæller Jens Hvolbæk, der er formand for forretningsudvalget i Stouby Møllelaugs bestyrelse. 

- Og det er ikke særlig pænt af en frivillig forening at sætte et arbejde i gang uden ejerens fuldmagt. Men det var for bøvlet. Så vi opgav det, og så satte vi arbejdet i gang, siger Jens Hvolbæk.

Ejeren er Guldborgsund Kommune.

Fået mere end 850.000 kroner

Det er ikke særlig pænt af en frivillig forening at sætte et arbejde i gang uden ejerens fuldmagt

Jens Hvolbæk, formand for forretningsudvalget i Stouby Møllelaugs bestyrelse

Det er lykkedes foreningen at få skrabet mere end 850.000 kroner sammen til renovering af møllens stub.

500.000 kommer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Resten kommer fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Mønbofonden, Lolland-Falsters og Langelands Købstæders Brandsocietets Fond og Guldborgsund Kommunes bevaringsfond.

 - Vi klager ikke. Og det er på trods af, at der står, vi ikke har fuldmagt, lyder det fra Jens Hvolbæk.

Gense billeder indefra Stouby Møllen fra 2016: 

00:51

Indslag fra 2016 med den smukke udsigt til Stouby Mølle nær Væggerløse på Falster.

Luk video

Rejsegilde med borgmestertale

Den 14. december er der rejsegilde i anledning af den nye restaurering. Og her vil Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder (Guldborgsundlisten) holde tale.

Det er en del af danmarkshistorien

Jens Hvolbæk, formand for forretningsudvalget i Stouby Møllelaugs bestyrelse

- Og der er jeg jo spændt på, hvad John Brædder vil sige, da vi bare har tilladt os at sætte arbejdet i gang. Jeg tror, han er fuldt orienteret og synes, det er okay, siger Jens Hvolbæk.

Det glæder formanden, at stubmøllen er sat i stand. For som sagt er det en del af danmarkshistorien og derfor vigtig.

- I over 500 år var det den eneste mølletype, vi havde. Og ved siden af den havde man en lille håndkværn til køkkenbrug, fortæller Jens Hvolbæk.

- Det er en del af danmarkshistorien, fastslår han.  

Se videoen, hvor møllen løftes øverst i artiklen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App