Historisk kirkegårdsruin udsat for omfattende hærværk

02:23

Den fredede Vridsløse Kirkeruin nord for Næstved har været udsat for hærværk.

Ukendte gerningsmænd har begået omfattende hærværk mod Vridsløse Kirkeruin ved Næstved.

Det var ikke sådan, Marie Walther og Tim Petersen håbede at begynde deres efterårsferie.

Ukendte gerningsmænd har udsat den historiske Vridsløse Kirkeruin ved Næstved for omfattende hærværk. Her er cirka 90 sten fjernet fra diget om kirkeruinen, der er et fredede fortidsminde.

Det var ærgerligt at se, at nogen ikke sætter pris på en del af dansk kulturarv

Tim Petersen, direktør for Herlufsholm Gods

- Jeg bliver ærgerlig, og jeg bliver ked af det, siger Marie Walther, specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen.

Hærværket er meldt til politiet

Det var nogle naboer, som opdagede hærværket og kontaktede Herlufsholm Gods, der står for at vedligeholde stedet. Her lå tidligere en kirke helt tilbage fra omkring år 1000 - diget er bygget i 1300-tallet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vridsløse Kirkeruin ved Næstved. Foto: TV ØST

- Det var rigtig trist, og det var ærgerligt at se, at nogen ikke sætter pris på en del af dansk kulturarv, siger Tim Petersen, direktør for Herlufsholm Gods.

Indtil nu er der blevet passet godt på bygningsværket med hjælp fra lokale. Derfor Marie Walther ærgrer sig ekstra meget, fordi det rent faktisk er femte gang inden for et år, at et dansk fortidsminde bliver skændet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vridsløse Kirkeruin ved Næstved. Foto: TV ØST

Hærværket er blevet meldt til politiet.

Slots- og Kulturstyrelsen begynder desuden reetableringer af Vridsløse Kirkeruin efter efterårsferien.

Se hele indslaget øverst i artiklen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App