Historiske bygninger til salg: Hvad skal de nu bruges til?

I Nykøbing Sjælland kan man for 14,5 millioner kroner erhverve sig omkring 9.000 kvadratmeter bolig. For det tidligere psykiatrihospital er til salg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Morten Egeskov fra Nybolig har fået en lidt usædvanlig mægleropgave.

Han skal nemlig sælge 9.000 kvadratmeter bolig, Grønnegårdsanlægget, som har været en del af det gamle psykiatri-hospital ved Nykøbing Sjælland.

Og selv om det store område kun har en liggetid på godt en uge, så er der allerede stor interesse for de historiske bygninger.

Iniviteret 20 venner til fremvisningen

Det helt store spørgsmål er nu, hvem vil købe så stort et projekt til den nette pris af 14,5 millioner kroner, og hvad skal det bruges til. Nogle af de interesserede er Rasmus og Anika Kærså. 

- Vi har en ide, siger Rasmus Kærså. 

Anika og Rasmus Kærså
Anika og Rasmus Kærså

- Ideen er at samle alle mulige mennesker, som kan noget. Nogle vil gerne lave et alderdomshjem, som er lidt skæggere, end det det plejer at være. Rasmus kan noget med musik. Jeg designer pelse, supplerer Anika Kærså.

Anika og Ramus Kærså har derfor inviteret 20 venner og familiemedlemmer med til fremvisningen for at se, om de kan samle forskellige kompetencer nok til at realisere drømmen. 

Fra hospital til kollektiv?

- Det er jo en by. Det er det, der er så fantastisk. Den har mere end bare lokaler. Der er også noget historie i det. Vi har også en præst med til at kigge på kirken og så videre. Så vi har alle mulige slags mennesker med, som godt kunne lave en slags by. Ikke et kollektiv, men en by, lyder det fra Rasmus Kærså.

Og skulle familien Kærså og venner beslutte sig for at invistere i det store projekt, så vil det glæde Morten Egeskov i mere end en forstand. Ud over han i dag er mægler, er han nemlig også formand for Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred Kommune.

- I dag er jeg her jo for Nybolig, men når jeg har formandskasketten på derhjemme, så betyder det jo også noget at man kan gøre noget for området, siger Morten Egeskov.

Det psykiatriske hospital blev opført fra 1913 og stod færdigt den 15. november 1915. 


Nyhedsoverblik