Det vi har sammen

Historien om polioepidemien i 1952-53

Billedet viser, hvordan læger og studerende hjalp polioramte børn og unge med at trække vejret. Det er ikke de to omtalte læger, som også ses på billedet. Foto: Medicinsk Historisk Museum i Næstved

Det var primært børn, der blev hårdest ramt af polio. Også derfor bliver sygdommen kaldt børnelammelse. Foto: Medicinsk Historisk Museum i Næstved

1 af 3

I 1952 udbrød en alvorlig polio-epidemi i Danmark. Her er historien med øjenvidneberetninger fra to pensionerede læger, der hjalp til under epidemien.

I efterkrigstiden efter 2. Verdenskrig var Danmark præget af mange udfordringer, men krigen var nærmest kun lige overstået, før det danske land blev ramt af en helt uventet tragedie.

For i 1952 blev landet ramt af det, nogle fagfolk beskriver som den mest alvorlige polioepidemi i verden. Flere tusinde danskere blev ramt af polio, og i særdeleshed københavnsområdet blev hårdt ramt af epidemien.  

Den 7. juli blev de første patienter indlagt på Blegdamshospitalet i København, og antallet af patienter steg stødt derefter.

- Der var mange, der blev smittede og blev syge. Men det var også så uhyggeligt, fordi man ikke vidste, hvordan de var blevet syge, fortæller Anne Holten Jensen, der var lægestuderende under epidemien i 1952-53.

Studerende hjalp med behandlingen

Da epidemien var på sit højeste, blev der indlagt cirka 50 patienter om dagen på Blegdamshospitalet. Derfor blev hospitalet fuldstændig oversvømmet af akutte patienter, der strømmede ind i de næsten uoverskulige mængder.

- Min meget gode veninde var sygeplejeelev, og hun var begyndt den 1. august. Når hun kom hjem om aften sagde hun: "Det er fuldstændig, som om der er krig. Ambulancerne viner ind hele dagen, og der kommer måske 50 ambulancer," fortæller Anne Holten Jensen.

Hun er pensioneret narkoselæge i dag, men den gang var hun blot en 20-årig medicinstuderende. Hun var kun lige gået i gang med studiet, da epidemien brød ud.

- Min far var praktiserende læge, og han havde lige indlagt min barndomsveninde med polio på Blegdammen (Blegdamshospitalet, red.). Han bad mig tage over og så til hende, og hun var heldigvis ikke så hårdt ramt.

Men da Anne Holten Jensen ankommer til epidemihospitalet bliver hun hurtigt tiltalt af nogle ældre studerende, som opfordrer hende til at melde sig som hjælp. For der var brug for alle kræfter.

Krævede adskillige menneskeliv

Polio påvirker musklerne i kroppen, og derfor kom mange ind med lammelser og kunne ikke trække vejret på egen hånd. Men de midler hospitalet havde til rådighed var ikke effektive nok, og derfor døde 87 procent af sygdommen.

- De lå der og gispede de børn. Der var 10 procent af de børn, der kom ind, som ikke kunne trække vejret selv, og ikke kunne hoste deres eget spyt op. De lå med slim ud af munden og gispede... Helt blå... Det var så modbydeligt, erinder den pensionerede læge med en mine, der vidner om frygtelige minder.

Men en ung narkoselæge ved navn Bjørn Ibsen kom på en smart løsning, der skulle revolutionere behandlingen af poliopatienter.

Dødeligheden dalede

Bjørn Ibsen mente, at man skulle indlægge en tube i luftøret på patienterne. Så kunne man ved hjælp at en ballon og en iltbombe hjælpe patienten med at trække vejret. Dog med håndkraft.

Det var en kendt praksis blandt anæstesilæger, men nu blev metoden altså indført til behandling af poliopatienter med lammelse.

Der sad over 200 studerende i døgndrift og pumpede ilt i de syge børn, unge og voksne. Det resulterede i, at dødeligheden faldt fra 87 procent til 20 procent.

Sjælden sygdom i dag

Lægevidenskaben har længe kendt til polio, også kaldet børnelammelse. Faktisk allerede fra 1840 har man kendt til sygdommen, og siden da har man oplevet flere epidemier.

Nogle af de største epidemier fandt sted i New York i 1916, 1931 og 1944, men også Europa har været ramt af epidemier. Blandt andet Sverige i 1953.

Mange personer i lægevidenskabelig kredse husker dog epidemien i Danmark i 1952-53 som den værste. Ikke fordi der i samlede antal smittede var flest i Danmark, men fordi det var utroligt mange per indbygger.

I københavnsområdet blev 105 ud af 100.000 indbyggere ramt af lammelser som følge af polio. Et tal, der langt overstiger de førnævnte epidemier. 

En vaccine mod polio indgår stadig i det danske vaccinationsprogram, selvom sygdommen idag er meget sjælden på verdensplan. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App