Hidsig debat om kæmpevindmøller: - Det er utroværdigt

Flertal i byrådet i Guldborgsund vil gå videre med planer om vindmøller ved Skørringe Gods. Samtidig var der hidsig debat om løftebrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var demonstration udenfor rådhuset i Nykøbing Falster her til aften og stormfuld debat inde i byrådssalen.

Det var de omstridte vindmøller ved Skørringe Gods midt på Falster, der var på dagsordenen. Modstanderne af møllerne, der var mødt talstærkt op her til aften, troede ellers, at planerne var lagt stendøde tilbage i 2017, da Planklagenævnet forkastede kommunens vindmølleplaner.

quote Det er en stor skuffelse, at vi nu igen skal igennem denne her sag.  Men vi tager kampen op. Ingen tvivl om det

Anne Katrine Petersen, Stilhedtak.dk

- Det er en stor skuffelse, at vi nu igen skal igennem denne her sag.  Men vi tager kampen op. Ingen tvivl om det. Vi opfatter det som et løftebrud fra en række af politikerne, at de nu er parate til at sende planerne i høring  – helt i modsætning til, hvad de tidligere har lovet, sagde Anne Katrine Petersen fra borgergruppen Stilhedtak.dk ved aftenens byrådsmøde.

Demonstration kæmpevindmøller
Læs også
Demonstration før byrådsmøde:
Omstridte vindmøller på dagsordenen på Falster
Demonstration kæmpevindmøller
Læs også
Demonstration før byrådsmøde:
Omstridte vindmøller på dagsordenen på Falster

Den nye plan fra Skørringe Gods rummer seks 150 meter høje vindmøller og et solcelleanlæg på 55 hektar. Politikerne skulle her til aften tage stilling til, om der skulle laves en lokalplan og miljøundersøgelse for det store projekt.

- Flertallet i udvalget finder, at det er det rigtigt at udarbejde en lokalplan for Skørringe. Det betyder, at vi får lavet en vvm-screning, og at borgerne bliver hørt, da planen skal i otte ugers høring. Derefter har vi et seriøst grundlag for at træffe en endelig afgørelse, sagde Peter Bring-Larsen (Guldborgsundlisten), formand for Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalget.

Der var demonstration foran rådhuset i Nykøbing Falster her til aften. 

Hidsig debat udviklede sig

Debatten begyndte stilfærdigt. Men den blev hurtigt til en mere hidsig udveksling om løftebrud. René Christensen (DF) pegede på, at en række af hans kolleger, blandt andre Bo Abildgaard (S) og borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten), tidligere har skrevet under på en underskriftsindsamling fra borgergruppen Stilhedtak.dk.

Her kan man blandt andet se John Brædders underskrift.
Her kan man blandt andet se John Brædders underskrift. Foto: Toke Grøndal - TV ØST

Underskriftsindsamlingen tog netop kategorisk afstand fra at stille vindmøller op på Skørringe Gods af hensyn til naturområdet Borremosen.

- I har skrevet under inden valget. I har klart tilkendegivet, at I ikke ville have møller op ved Skørringe Gods. Det er den kontrakt, I har indgået med vælgerne. Så kan man ikke bagefter, når man er blevet valgt, sige noget andet, sagde René Christensen. 

- Når både Bo Abildgaard og John Brædder har skrevet under på, at møllerne ikke skal op, så er det utroværdigt, at sagen her kommer op i byrådssalen. Den skulle være stoppet.

quote Du har gang i manipulation af bedste klasse. Øv, Rene Christensen. Hold nu op

Ole Bronné Sørensen (S), byrådsmedlem, Guldborgsund Kommune

Beskyldninger om manipulation

Men det angreb fik hverken borgmesteren eller viseborgmesteren på banen i debatten. I stedet blev det Ole Bronné Sørensen (S), der flere gange måtte svare igen på de verbale angreb fra René Christensen.

- Du har gang i manipulation af bedste klasse. Øv, Rene Christensen. Hold nu op. Når vi siger ja til at lave lokalplan for møllerne og sende den i høring, så er det ikke de samme som, at møllerne også kommer op at stå. Lokalplanhøringen er den bedste mulighed for at få mere viden, så vi har et solidt grundlag for en beslutning, lød det blandt andet fra Ole Bronné Sørensen.

Henrik Fabienke vil opsætte store vindmøller ved gods
Læs også
Vindmølleplan genoplives på Falster:
Beboere troede, projektet var skrinlagt
Henrik Fabienke vil opsætte store vindmøller ved gods
Læs også
Vindmølleplan genoplives på Falster:
Beboere troede, projektet var skrinlagt

Den forklaring stoppede ikke Rene Christensen. Han opfordrede direkte Bo Abildgaard og borgmester John Brædder om at svare direkte på, om de var for eller imod opstilling af vindmøller på Skørringe Gods.

- Borgerne har ret til at vide, om jeres underskrifter er det papir værd, som de er skrevet på, sagde han med henvisning til underskriftsindsamlingen fra borgergruppen Stilhed.dk.

Borgmesteren tog ordet

Heller ikke den direkte udfordring udløste noget svar fra viceborgmester Bo Abildgaard. Men til allersidst havde borgmester John Brædder sparet sammen til et modangreb på Rene Christensen.

quote Når vi skal træffe den endelige beslutning, så kan du vifte med din underskriftsindsamling, i stedet for nu at bruge propagandametoder igen og igen

John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester

- Du kører populisme på den her sag. I aften skal vi ikke beslutte, om der skal stilles vindmøller op. Her i byrådet befinder vi os i Guldborgsund Kommunes demokratiske højborg. Og jeg skal som borgmester ikke være smagsdommer over, hvilke lokalforslag vi sender ud i høring. I denne sag er der en virksomhed, der ønsker at lave en energipark. Det er dens demokratiske ret at få sendt det ud i høring, sagde han og fortsatte:

- Når vi skal træffe den endelige beslutning, så kan du vifte med din underskriftsindsamling, i stedet for nu at bruge propagandametoder igen og igen, sagde borgmesteren, der også understregede, at han var helt bevidst om, hvad han havde skrevet under på.

Forslaget om at udarbejde lokalplan for vindmøllerne og sende den i høring blev vedtaget med stemmerne 20-9. Imod stemte Dansk Folkeparti, Enhedslisten, og også et enkelt medlem af Guldborgsundlisten sagde nej. Socialdemokratiet, Guldborgsundlisten, Venstre og SF stemte for.

Hvis anlægget ved Skørringe bliver en realitet, så kan det producere energi nok til en større danske provinsby - 30.000 husstande i alt. Vindmøller klarer det meste med grøn energi nok til 20.000 husstande, mens solceller kan dække behovet hos 10.000 familier.


Nyhedsoverblik