Hesten Cutie og koen Agnes er klar til dyrskue

00:45

Hesten Cutie er klar til at indtage Roskilde Dyrskue.

Koen Agnes skal også bedømmes på dette års dyrskue i Roskilde.

1 af 3

Danmarks største dyrskue i Roskilde åbnede fredag. Her kan man opleve alt fra landbrugsmaskiner, mad og skønhedskonkurrencer - for dyr.

Hårlak, glimmer og en tur med børsten.

Manken sidder, som den skal.

Hesten Cutie er ved at være klar til at indtage scenen. Hun stiller for første gang op i en skønhedskonkurrence på Roskilde Dyrskue i kategogrien: Små ponyer.  

- Det bliver spændende, hvad dommerne siger til hende, lyder de fra ejer Anne Mette Fesner.

Koen Agnes bliver pudset

Cutie er kun 70 centimeter høj, og hun har en kampvægt på 55 kilo. Cutie er af racen amerikansk miniaturehest.

Men hesten Cutie er ikke den eneste, der skal bedømmes i dag.

Koen Agnes er også blevet pudset og poleret i dagens anledning. Hun stiller op i kategorien for køer, der har født én kalv.

Og ejer Christian Pedersen håber især på topkarakter for Agnes' ben:

- De står helt parallelle bagfra, og så er der ingen hævelser, siger han.

Roskilde Dyreskue er skudt i gang.

Ikke kun dyr

Ud over skønhedskonkurrencer, så er der også en masse andet på programmet i Roskilde.

For der er også mad, kræmmermarkeder og landbrugsmaskiner. Arrangørerne regner med, at omkring 85.000 vil slå vejen forbi dyrskuet de næste par dage. 

Og gæsterne var allerede godt tilfredse. 

- Det er meget hyggeligt at gå rundt og kigge på alle dyerne og tingene. Vejret er jo perfekt. Min svigerfar er landmand, så han er ret vild med at kigge på traktorerne, siger Mia Sandbeck.

- Det er en fast tradition. Vi er med hvert år. Det er simpelthen så dejligt at være her. Vi ser en masse mennesker, og så kan man få luftet familien også, siger Birger Bargholz med et smil på læben.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App