Her trækker de strøm til Danmarks største havmøllepark

Tre x halvanden kilometer strømkabel blev i dag trukket fra kanten af Rødvig og ind i landet i det store anlægsarbejde, der skal skabe landets største havmøllepark i Østersøen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den grønne omstilling har tirsdag været mere end tydelig på Sydsjælland.

Her har næsten tyve mand nemlig arbejdet på at trække kabler fra kanten af Rødvig og ind i landet, helt præcist tre gange halvanden kilometer, i det store anlægsarbejde, som lige nu er i gang i forbindelse med Danmarks største havmøllepark, der skal ligge i farvandet mellem Møn, Sydsverige og Nordtyskland.

Inden 2022 skal parken producere strøm svarende til omkring 600.000 husstandes forbrug.

quote Det er en kæmpe stor dag, det her, vi har arbejdet på den i mange år

Johannes Stentoft Clausen, projektleder fra Energinet.dk

I dag kom første skridt i det enorme byggeri til 3,5 milliard. Her blev kablerne, som skal forbinde den kommende havmøllepark, nemlig trukket.

Arkæologer har fulgt gravearbejdet 

Og dermed er der skabt forbindelse til elnettet og de danske stikkontakter rundt i de forskellige hjem.

- Det er en kæmpe stor dag, det her, vi har arbejdet på den i mange år og planlagt og gjort ved, fortæller projektleder fra Energinet.dk, Johannes Stentoft Clausen.

Omkring otte ugers arbejde har det taget at nå hertil.

Adskillige arkæologer har fulgt gravearbejdet på marken i Rødvig, men nu givet den endelig tilladelse til at trække kabler til det enorme projekt, som går under navnet Kriegers Flak.

Håber på lokale arbejdspladser

Havmølleparken har for længst vakt genlyd blandt Rødvig og omegn. Her håber de lokale nemlig, at projektet kan generere en masse arbejdspladser.

- I vores lille verden håber vi på en eller to ansatte mere, men for hele området er det jo kæmpestort i virkeligheden, siger Jens Rolighed, som er medindehaver af Rødvig Skibs – og Bådbyggeri.

Her har de allerede haft mere end usædvanligt travlt på grund af den tyske havmøllepark, som allerede er opført få kilometer fra hvor den danske havmøllepark, skal ligge.

Her hjalp bådbyggeriet til med reparationer på de både, som servicerede de tyske vindmøller.
Også hos erhvervsorganisationen Business Faxe Copenhagen har man disse dage travlt med at forberede sig.

Skaber stor omsætning 

Derfor holder de sammen med over 80 af deres medlemmer onsdag møde omkring et fælles netværk, som skal i gang og som skal forberede de lokale virksomheder på arbejdsopgaverne fra havmølleprojektet.

- Det er min forventning, at vi kan skabe stor omsætning og arbejdspladser i forbindelse med projektet. Så det er også derfor, vi nu laver det her fælles netværk for at vise, at vi er klar og at de bare kan komme an, så skal vi nok få løst tingene i samhørighed, fortæller direktør Jesper Ib Paulsen.

Ifølge Faxe BUsiness Copenhagen kan der være i omegnen af 5-700 arbejdspladser på vej til området.  

 

 
 

 

 


Nyhedsoverblik