Her strømmer folk i kirke hver onsdag - og opskriften er simpel

Der bliver både sunget samler og nyere sange som Svantes lykkelige dag (om lidt er kaffen klar) af Povl Dissing i Sankt Nikolai Kirke. Foto: Mathilde Reimer - TV ØST

Over 100 mennesker møder hver onsdag op til morgensang i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov.

Det kan være svært at fylde landets kirker op uge efter uge, og de seneste år har folkekirken mistet sit greb i den danske befolkning.

Andelen af danskere, der er medlem af den danske folkekirke, er ifølge Danmarks Statistik faldet markant siden 1990, hvor 89,3 procent af folkekirken. De seneste tal fra 2018 viser, at tallet var faldet til 75,3 procent.

Det er sådan en glædelsesfølelse, at man møder nye mennesker

Asbjørn Lund Winther, Langø

Men i Nakskov har de måske fundet løsningen på at lokke folk i kirke.

For det er kun under et år siden, at Jesper Vigant debuterede som sognepræst, og alligevel formår han at tiltrække menigheden til morgensang hver onsdag i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov.

- Godmorgen alle sammen, siger Jesper Vigant til menigheden, som svarer ham igen med et godmorgen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Morgensang i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov. Foto: Mathilde Reimer - TV ØST

- Prøv og hør hvordan det klinger oppe under kuplerne, siger han, inden de alle begynder at synge.

Skaber ro og glæde i menigheden

Men det er ikke kun mange mennesker, som den nye sognepræst lokker i kirke. Jesper Vigant har også fået godt fat i det publikum og områdets konfirmander.

Jeg formidler 100 procent på de virkemidler, jeg har benyttet mig af som skuespiller. Forskellen er bare, at det her er ikke en rolle, det her er mig

Jesper Vigant, sognepræst i Sankt Nikolai Kirke

- Det er sådan en glædelsesfølelse, at man møder nye mennesker, som måske ikke er på din alder, men det er mennesker, som man kan have dejlig snak med her fra morgenstunden, siger Asbjørn Lund Winther fra Langø.

Morgensangen begyndte i efteråret med Jesper Vigant spidsen og har allerede etableret sig som en solid succes i Nakskov.

- Det giver sådan en dejlig ro hele dagen. Det er en oplevelse at kommer herop og høre musikken, salmerne og prædiken, siger Winnie Vejlø fra Nakskov.

Artiklen fortsætter under billedet.

Asbjørn Lund Winther (tv.). Foto: Mathilde Reimer - TV ØST

Udover sang giver Jesper Vigant også et kristent ord med på vejen.

- Det er dejligt at høre Jespers ord – ikke kun til morgensangen men også til konfirmandtimerne, som vi har med ham. Det gør mig helt frisk fra morgenstunden af, siger Asbjørn Lund Winther.

Kendt fra dansk ungdomsfilm

Det med at performe foran et publikum er noget, Jesper Vigant har gjort de sidste 30 år som skuespiller, blandt andet i den danske ungdomsdramafilm Rich Kids fra 2007, og det er formentlig det der gør, at kirken er godt besøgt om onsdagen.

Han er en dejlig præst

Winnie Vejlø, Nakskov

- Jeg formidler 100 procent på de virkemidler, jeg har benyttet mig af som skuespiller. Forskellen er bare, at det her er ikke en rolle, det her er mig. Men virkemidlerne er de samme, siger Jesper Vigant.

Winnie Vejlø har da også svært ved at skule sin begejstring for den nye sognepræst.

- Han er en dejlig præst. Det er en præst, der ikke bare taler til os – han taler med os.

Artiklen fortsætter under billedet.

Winnie Vejlø, Nakskov. Foto: Mathilde Reimer - TV ØST

Biskoppen roser den sangglade præst

Biskoppen i Lolland-Falsters Stift, Marianne Gaarde, roser også Jesper Vigant. For ifølge hende skaber han et særligt medejerskab, der får menigheden i kirke.

- Menigheden vil gerne inddrages og føle, at de har medejerskab. I gamle dage kom man mere til kirke og blev serviceret, men i dag vil man gerne inddrages, og det er en stor succes, at de inddrager menigheden og konfirmanderne i Sankt Nikolai Kirke, siger Marianne Gaarde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jesper Vigant, sognepræst i Sankt Nikolai Kirke. Foto: Mathilde Reimer - TV ØST

- Men jeg har også en kraft i mig, som jeg nogle gange slipper ud. Jeg slipper mig, og nogle gange kan jeg kigge på mit manuskript og tænke: det holder ikke i dag, og så taler jeg fra hjertet i stedet. Det kan folk måske mærke, siger Jesper Vigant.

Der dukker i hvert fald over 100 sangfriske mennesker op hver onsdag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App