Morten Jensen bisættes fredag

Morten Jensen, der blev landskendt i programmerne om Morten og Peter, døde for en uge siden. Fredag skal han bisættes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Morten Jensen charmerede sig sammen med Peter Palland i 1991 ind i danskernes hjerter, da de to venner med Downs Syndrom debuterede på tv-skærmen i programmet 'Er jeg da helt gak... mor?'.

Siden har de to venner optrådt i flere programmer som 'Er jeg stadig gak gak?', 'Morten og Peter vender tilbage' og 'Gak gak i køkkenet'.

Men sidste uge gik Morten Jensen bort efter længere tids sygdom. Han blev 41 år.

quote En stjerne på jorden var du. En stjerne på himlen er du

Familien til Morten Jensen

Fredag den 18. maj skal han bisættes. Det oplyser Reinhold Schäfer, leder af Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter, der udtaler sig på vegne af Morten Jensens familie.  

- Vi får mange henvendelser med spørgsmål vedrørende Morten Jensens bisættelse. Familien oplyser, at Morten bisættes fra Fjenneslev Kirke ved Sorø fredag den 18. maj klokken 13.00, siger Reinhold Schäfer til TV ØST.

- Hvis man ønsker at sende blomster, kan man gøre det via blomsterforretningen Dianalund Blomster, tilføjer han.

- Vores elskede Morten Jensen

Familien har tidligere understreget, at man ønsker en privat bisættelse. Men Morten Jensens venner er naturligvis velkomne til begravelsen, oplyser Reinhold Schäfer.

Ifølge Sjællandske har familien indrykket en dødsannonce, hvori de blandt andet takker det bosted i Ringsted, hvor Morten Jensen boede. Heri beskrives han med ordene:

- En stjerne på jorden var du. En stjerne på himlen er du. 

Morten og Peter
Læs også
Morten kendt fra makkerparret "Morten og Peter" er død
Morten og Peter
Læs også
Morten kendt fra makkerparret "Morten og Peter" er død

Det lyder desuden videre i dødsannoncen:

- Det er med stor sorg, vi har mistet vores elskede Morten Jensen, født den 11. november 1976, død den 8. maj 2018.

Var stor del af fællesskabet

På bostedet i Ringsted vil han blive savnet. 

- Vi har taget hånd om det blandt beboerne, og vi deler den sorg, vi står med. Han vil blive savnet og husket længe, sagde Reinhold Schäfer til TV ØST i forbindelse med nyheden om Morten Jensens død. 

Læs også
Fodboldfans gav Morten Jensen en sidste klapsalve
Læs også
Fodboldfans gav Morten Jensen en sidste klapsalve

For ifølge lederen af støtte- og aktivitetscentret havde Morten Jensen stor betydning i Ringsted.

- Morten var en stor del af det fællesskab, der er i Ringsted - ikke kun på bostedet men i det hele taget. Han var en vigtig del af Ringsted og ja hele Danmark, og det kan jeg også høre på reaktionerne, sagde Reinhold Schäfer.

Han var ikke i tvivl om, hvad der gjorde, at Morten Jensen fandt vej til danskernes hjerter:

- Han havde en god portion humor og en dejlig vedholdenhed omkring at stå ved sine holdninger og meninger. Og så havde han en klogskab på livet.


Nyhedsoverblik