Her kan du holde nytår uden krudt og hundeangst

På Vemmetofte Strand Camping er nytårskrudt bandlyst blandt andet af hensyn til vores firbenede venner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nytårsaften er lig med farverigt og ikke mindst larmende nytårskrudt, og det er ikke alle, der er helt vildt med det.

Derfor er en gruppe hunde og deres ejere flygtet fra nytårsbragene og til Vemmetofte Strand Camping ved Faxe Ladeplads, hvor fyrværkeri er helt og aldeles bandlyst.

- De sidste fem år har vi kørt uden fyrværkeri. Det er en kæmpe succes. Folk er glade, hundene er glade, de får sovet, de får slappet af, og de får gået nogle lange ture, siger lejrchef Elsebeth Larsen fra campingpladsen.

Og lige det dér med gåturene er et hit før nytårsaften. I hvert fald har den lokale hundeskole i Toksværd arrangeret en gåtur i naturområdet for både lokale, hundeskolens brugere og gæsterne på campingpladsen – inklusiv deres små firbenede venner, naturligvis. Hele 59 hunde og deres ejere var med. 

Artiklen fortsætter under billederne

Der var hunde overalt til dagens gåtur.
Der var hunde overalt til dagens gåtur. Foto: Dorthe Olsgaard - TV ØST
Der var hunde overalt til dagens gåtur.
Der var hunde overalt til dagens gåtur. Foto: Dorthe Olsgaard - TV ØST

- Hundene var skræslagne

Og fælles for de fleste af hundene er, at de ikke er særlig glade for nytårskrudt. Sådan er det i hvert fald for Michael Ellemo fra Nyråds to hunde, Milo og Zika.

- Den store hund kravler under sofaen og ind under os, eller finder et hjørne i et mørkt rum, hvor han kan få ro. Han bliver bange og ryster over det hele, siger han.

- Den lille følger lidt med. Når Milo er bange, så bliver hun det også.

Og fordi der sidste år blev skudt en del fyrværkeri hos familien i Nyråd, har de nu søgt nye veje.

- Hundene var skrækslagne. Så konsekvensen af det var, at vi måtte finde på noget andet, så de kunne få fred. Her kan han forhåbentlig slappe og og ligge og sove i stedet for at være hundeangst, siger Michael Ellemo. 

Michael Ellemo fra Nyråd tog på gåtur med sine hunde i dag.
Michael Ellemo fra Nyråd tog på gåtur med sine hunde i dag. Foto: Dorthe Olsgaard - TV ØST
Milo her er hundeangst for nytårskrudt.
Milo her er hundeangst for nytårskrudt. Foto: Dorthe Olsgaard - TV ØST
Det samme gør sig gældende for Zika her på billedet.
Det samme gør sig gældende for Zika her på billedet. Foto: Dorthe Olsgaard - TV ØST

Nyhedsoverblik