Bookmaker: Her er de nye borgmestre

Hvem bliver borgmester i din kommune? Bookmakerens odds tyder på flere udskiftninger. Se hele listen her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med under to uger til kommunalvalget er valgkampen så småt på vej ind i sin afgørende fase. Og skal man tro spilleselskabet NordicBet, så risikerer flere siddende borgmestre i regionen at blive skiftet ud.

Den tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) er ifølge spilselskabet kneben favorit til at overtage borgmesterposten fra Holger Schou Rasmussen (S) i Lolland Kommune. Formår Høegh at overtage posten forrentes indskuddet 1,90 gange igen, mens et genvalg af Rasmussen står i odds 2,00.

Hos nabokommunen skal borgmesterkæden ifølge NordicBet også skifte ejermand. Dansk Folkepartis René Christensen står til at erobre partiets første borgmesterpost i Guldborgsund Kommune til odds 1,55. Til sammenligning står den siddende borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) til odds 2,60.

Udråbt som favorit i oktober

René Christensen blev allerede i slutningen af oktober udpeget af Danske som favorit til borgmesterposten i Guldborgsund Kommune.

Herunder kan du se de mange odds på borgmesterkandidaterne fra vores område. NordicBet har ikke odds på alle kommuner i vores område, derfor optræder Sorø, Næstved, Stevns og Odsherred kommuner ikke på listen.

Her er oddsene

Slagelse Kommune
  • Stén Knuth (V) 1.95
  • John Dyrby Paulsen (S) 1.95
  • Ann Sibbern (DF) 12.00
  • Villum Christensen (LA) 18.00
  • Anden kandidat 20.00

Vordingborg Kommune
  • Michael Seiding Larsen (V) 1.85
  • Mikael Smed (S) 2.05
  • Heino Hahn (DF) 12.00
  • Anden kandidat 15.00

Ringsted Kommune
  • Henrik Hvidesten (V) 1.15
  • Per Flor (S) 5.50
  • Anden kandidat 15.00

Lolland Kommune
  • Henrik Høegh (V) 1.90
  • Holger Schou Rasmussen (S) 2.00
  • Thomas Bo Østergaard (Lokallisten Lolland) 12.50
  • Anden kandidat 20.00

Faxe Kommune
  • Ole Vive (V) 1.25
  • Knud Erik Hansen (S) 4.00
  • René Kristian Tuekær Albrechtsen (Borgerlisten) 15.00
  • Eli Jacobi Nielsen (DF) 15.00
  • Anden kandidat 35.00

Guldborgsund Kommune
  • René Christensen (DF) 1.55
  • John Brædder (Guldborgsundlisten) 2.60
  • Bo Abildgaard (S) 8.50
  • Ole K. Larsen (V) 25.00
  • Anden kandidat 35.00

Holbæk Kommune
  • Søren Kjærsgaard (V) 1.40
  • Christina Krzyrosiak Hansen (S) 3.00
  • Emrah Tuncer (R) 12.00
  • Anden kandidat 15.00

Kalundborg Kommune
  • Martin Damm (V) 1.03
  • Gunver Jensen (A) 12.00
  • Anden kandidat 20.00

Kilde: NordicBet

Nyhedsoverblik