Overenskomstforhandlinger: Her er begreberne, du skal kende

Hvad betyder begreberne strejke og lockout? Det giver vi her en forklaring på.

Er du i tvivl om, hvad det vil sige, når begreberne lockout og strejke bliver slynget ud, så får du her forklaringen.

En konflikt, der kan ende med lockout og strejke.

En formulering, der i disse dage er blevet sagt mange gange.

På arbejdsmarkedet kan der opstå konflikt, når lønmodtagere og arbejdsgivere er uenige om løn- og ansættelsesvilkår. Som for eksempel når de forhandler nye overenskomster som nu.

Parterne forsøger derfor at presse hinanden til at give sig eller vende tilbage til forhandlingsbordet. Og så kommer strejke og lockout på tale. Og forligsmand og chefforhandlere. 

Men hvad betyder begreberne egentligt? Det giver vi dig en forklaring på her.

Strejke:

En strejke er en kollektiv, organiseret arbejdsnedlæggelse, hvor de arbejdende vil protestere eller gennemtvinge et krav.

En strejke opstår typisk, når der er uenigheder om løn, ansættelse, fyringer eller overenskomstforhandlinger. Man skal samtidig kun strejke, hvis man er medlem af en fagforening – lige på nær de gule fagforeninger.

Strejker er lovlige, når de sker i forbindelse med, at en overenskomst ikke har kunnet fornys, som er tilfældet pt. samt strejker på virksomheder, der ikke har overenskomst med sine ansatte.

En strejke kan omvendt være overenskomststridig, hvis det sker indenfor overenskomstperioden. Der har arbejderne nemlig fredspligt. Strejker de arbejdende alligevel kan de blive trukket i løn.

Kilde: Den Store Danske

Lockout:

En lockout er arbejdsgiverens svar på en strejke.

Ved en lockout udelukker arbejdsgiveren dermed de ansatte muligheden for at arbejde, og dermed får de ansatte heller ikke løn under en lockout.

Lockouten kan fortsætte indtil parterne enes om en løsning på konflikten.

Det er ikke unormalt, at arbejdsgiverne varslet lockout i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Så når de ansatte varsler strejke, svarer arbejdsgiveren typisk tilbage med at udtage udvalgte grupper af ansatte til lockout.

Kilde: Den Store Danske

Forligsmanden:

Forligsmanden er en person, der skal skabe enighed og dermed forlig mellem de stridende parter især i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Ved denne overenskomstforhandling er det Mette Christensen, der er forligsmand.

Forligsmanden ikke tvinge parterne til at blive siddende indtil, de er enige. Hun kan holde på parterne, indtil de er enige - eller enige om at være uenige.

Hun har mulighed for at udsætte en konflikt to gange a 14 dage. Hun har allerede udsat en eventuel konflikt én gang ved disse forhandlinger.

Som forligsmand har man ikke dommerbeføjelser, men man kan få hjælp af politiet, hvis parterne ikke dukker op til forhandlingerne.

Kilde: Den Store Danske Ordbog, Jyllands-Posten

Chefforhandler:

Måske har du også hørt om chefforhandlere. De er de forskellige arbejdsmarkedsparters samlede stemme ved overenskomstforhandlingerne.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) står i spidsen for forhandlingerne på det statslige område. Over for hende står Flemming Vinther, der er chefforhandler for alle de statsansatte i CFU.

Anders Kühnau sidder som chefforhandler for Danske Regioner. Danske Regioner indgår i forhandlinger med Forhandlingsfællesskabet, hvor Grete Christensen er chefforhandler.

Michael Ziegler (K) repræsenterer arbejdsgiverne på det kommunale område. Modparten hedder Anders Bondo Christensen, der varetager forhandlingerne om løn- og ansættelsesvilkår på vegne af alle kommunalt ansatte.

Kilde: Jyllands-Posten

Bryder forhandlingerne sammen i forbindelse med den nye overenskomst, så vil de offentligt ansatte strejke fra den 22. april og en eventuel lockout vil træde i kraft seks dage senere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App