Det vi har sammen

Her blev fugleinfluenzaen opdaget: Over 100 døde ænder

01:37

De første ænder med fugleinfluenza blev fundet ved Stege Jordbassiner på Møn. I dag har Vordingborg Kommune har fundet over 100 døde troldænder.

Solen kæmper sin vej ind gennem buske og beplantning ved jordbassinerne til den gamle sukkerfabrik i Stege.

Men den smukke vinterdag får hurtigt et mere makabert islæt, når man ser nærmere på de små søer i området. Vandkanten er nemlig fyldt med døde troldænder.

Det var i Stege Jordbassiner, at biolog og fuglekigger Leif Schack-Nielsen på sin daglige gåtur mandag faldt over en stor mængde døde fugle og alarmerede kommunen. Torsdag kunne Fødevarestyrelsen så slå fast, at troldænderne var døde af fugleinfluenza af typen H5N8, og det er den sygdom, der nu er skyld i det helt store andefald. I løbet af fredag formiddag fandt medarbejdere i Vordingborg Kommune over 100 døde troldænder – og der var også flere, der viste tydelige tegn på at have sygdommen.

Giv besked, hvis du ser flere døde fugle

I videoklippet herover kan du komme med et kort smut i det naturskønne område, hvor fugleinfluenzaen lige nu tager livet af store mængder fugle.

Foruden de døde troldænder ved Stege, er der også fundet en død troldand med fugleinfluenza på Christiania i Køvenhavn.

Hvis du ser store grupper af døde fugle tæt ved hinanden, så skal du lade dem ligge og hurtigst muligt kontakte Fødevarestyrelsen på telefon 72 27 69 00 eller ved hjælp af denne formular.

Om fugleinfluenzaen H5N8

  • ​Fugleinfluenza smitter normalt ikke til mennesker. I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. Læs mere om risikoen for smitte til mennesker på Statens Serum Instituts side om fugleinfluenza.
     
  • Hvis du har rørt ved en død fugl, bør du for en sikkerheds skyld vaske hænderne grundigt med vand og sæbe.
     
  • Den type fugleinfluenza, der nu er fundet, er af den højpatogene type H5N8. Det vil sige, at den medfører høj dødelighed blandt de fugle, der bliver ramt.

Kilde: Fødevarestyrelsen 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App