Hemmelig øvelse: Flere brandbiler og politibiler i Kalundborg

Mandag eftermiddag kan borgere i Kalundborg se flere blå blink, end de plejer – men det er bare en øvelse, forsikrer politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne, hvis der sker en alvorlig situation?

Det spørger beredskabsstyrkerne også selv sig selv om.

Derfor kan borgere i Kalundborg mandag omkring frokosttid og hele eftermiddagen blandt andet se langt flere brandbiler og politibiler i området.

quote Vi skal have prøvet paratheden af beredskabet af på flere punkter inden for hver myndighed

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi

Men det er dog kun en øvelse, fastslår Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi skal have prøvet paratheden af beredskabet af på flere punkter inden for hver myndighed, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

Mere konkret kan politiet ikke sige om dagens øvelse. Nærmere start- og sluttidspunkt og lokation er hemmeligt, fordi øvelsen skal ligne virkeligheden så meget som muligt.

Forventningsafstemning mellem myndighederne

Under en beredskabsøvelse sidder der, ifølge Martin Bjerregaard, såkaldte kampdommere og laver en drejebog, hvor der er fokus de diverse indspil og praktiske opgaver undervejs, som myndighederne udfører. Dommerne skal i dag vurdere, hvordan samarbejdet går mellem flere myndigheder.

- Dem der sidder og laver drejebogen har en forventning om, at de involverede myndigheder agerer på en bestemt måde inden for deres ansvarsområde. Så det er sådan set en forventningsafstemning mellem myndighederne, hvor man lærer at arbejde sammen på et skadessted, siger Martin Bjerregaard. 

Læs også
Stor beredskabsøvelse i Lalandia med 520 statister
Læs også
Stor beredskabsøvelse i Lalandia med 520 statister

Politiet kan ikke afsløre, hvilke og hvor mange myndigheder, der er involveret i dagens øvelse, men de berørte organisationer er underrettet.


Nyhedsoverblik