Helligdag giver tæt trafik på vejene – her er der risiko for kø

Kristi himmelfartsferien venter lige om hjørnet, og det betyder tæt trafik og risiko for kødannelser flere steder, oplyser Vejdirektoratet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endnu en helligdag står for døren, og det betyder tæt trafik på vejene.

Kristi himmelfartferien, som begynder torsdag, giver nemlig anledning til, at Vejdirektoratet forventer risiko for forlænget rejsetid – særligt på tværs af landet mellem Sjælland og Jylland.

Det er især på Vestmotorvejen og Rute 21 til og fra Sjællands Odde, hvor Vejdirektoratets erfaringer viser, at trafikken bliver tæt.

Store udrejsedag

Onsdag den 9. maj bliver store udrejsedag. Her forventer Vejdirektoratet, at der er risiko for kødannelser og forlænget rejsetid mellem klokken 15 og 19.

- Det skyldes, at udrejsetrafikken disse dage blander sig med eftermiddagsmyldretiden, hvilket lægger ekstra pres på udfaldsvejene fra de store byer, oplyser Vejdirektoratet.

På selve Kristi himmelfartsdag er det mellem klokken 11 og 13, at man forventer tæt trafik – særligt på strækninger fra Sjælland mod Jylland.

Store hjemrejsedag

Som altid må ferien have en ende, og det betyder, at der den 13. maj forventes meget trafik fra Jylland mod Sjælland via Sjællands Odde.

Modsat udrejsedagen så viser Vejdirektoratets erfaringer, at det ikke giver de helt store forsinkelser, fordi trafikken fordeler sig mere jævnt over hele dagen.

Fortsætter det gode vejr, så plejer trafikken dog at samle sig til sidst på dagen.


Nyhedsoverblik