Hashtåge afslørede indbrudstyve i varevogn

En rumænsk mand er efter en uheldig og lettere uklar nat sigtet for tre lovovertrædelser

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det tiltrak hurtigt politiet opmærksomhed, da de natten til fredag klokken 02.00 om natten så en varevogn på udenlandske nummerplade køre slingrende ned ad Københavnsvej i Vordingborg.

Bag rettet fandt politiet en 21-årig rumænsk mand med en 29-årig og 14-årig passager. Chaufføren fortalte politiet, at han var på vej til Greve, hvor han arbejder som håndværker. Men de tre mænd var på vej i stik modsatte retning af Greve, varevognen var lånt, og chaufførens kørekort var i Greve.  

En tredobbelt sigtelse

Da politiet undersøgte varevognens lad fandt de en bunke af værktøj gemt under en dyne.

De tre mænd blev taget med til afhøring i Næstved, hvor varevogn og værktøj blev undersøgt. Her viste det sig rigtig nok, at det var tyvkoster i ladet. De to ældste mænd er blevet sigtet for tyveri af værktøj, og efter en narkometertest af chaufføren indrømme han også, at han havde røget hash. Så han blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand og kørsel uden kørekort.


Nyhedsoverblik