Det vi har sammen

Hashhandel ved Ringsted Station gik galt: Politiet efterlyser knivstikkere

Foto: Henrik Larsen

Det var en hashhandel, der mandag aften udløste et knivstikkeri ved Ringsted Station. Politiet efterlyser to mænd.

Politiet afspærrede mandag aften og nat store dele af Ringsted Station efter et knivstikkeri.

En 23-årig mand fra Nakskov blev stukket i låret af to personer, som politiet nu leder efter.

Den 23-årige havde i løbet af dagen lavet en aftale om at mødes med en person ved Ringsted Station ud på aftenen for at købe hash. Kl. 21.12 mødte den 23-årige to personer, men kort efter blev han stukket i sit lår med en kniv, og de to personer stak af fra stedet.

To mænd i sort tøj

Den 23-årige har været indlagt natten over, men var aldrig i livsfare.  

Midt- og Vestsjællands Politi leder nu efter de to mænd, som beskrives som: 

  • A: Mand, udenlandsk udseende, ca. 20 år, iført en sort bandana og en sort jakke.
  • B: Mand, udenlandsk udseende, ca. 20 år, iført sort tøj

Læs også Ringsted Station afspærret natten til tirsdag efter knivstikkeri

Det lykkedes ikke politiet i første omgang at finde frem til personerne. Har man set eller hørt noget, der kan hjælpe politiet videre i sagen, kan tip ringes ind på 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App