Harmonikasammenstød ved Megacenter: Fire biler stødte sammen

Arkivfoto. Foto: TV ØST

En person meldes lettere kvæstet efter et harmonikasammenstød ved Næstved Megacenter tirsdag morgen.

Et uheld midt i morgenmyldretiden skabte tirsdag morgen problemer i Næstved.

Fire biler stødte sammen i rundkørslen ved Næstved Megacenter på Køgevej. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Uheldet skete klokken 07.50.

- Så vidt vi umiddelbart kan bedømme, så har bilerne ikke holdt god nok afstand til hinanden under kørslen, og det gik så galt. Første melding var, at en person var teknisk fastklemt ved ulykken – men da vi nåede frem, var vedkommende kommet ud af bilen, siger vagtchef Stefan Jensen til TV ØST.

En person meldes lettere kvæstet efter uheldet – men der var ikke tale om alvorlige skader.

Vagtchefen kan endnu ikke sige noget om de nærmere omstændigheder ved uheldet, da rapporten endnu ikke er skrevet færdig.

- Vi kan sige, at vejen er genåbnet, og at bilerne er kommet ind til siden. Der burde med andre ord ikke være flere problemer for trafikken som en følge af uheldet, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App