AF KATJA HØJBJERG OG IDA LAURSEN BROCK
Snakken gik lystigt rundt om frokostbordet. Ved siden af hinanden sad to mænd med vidt forskellige baggrunde. Den ene ejer godset på Lolland, hvor selskabet spiste frokost, og han er landmand i hjerte og sjæl. Den anden er almindelig lønmodtager, journalist, vinkender og levemand i København.
De to var endt ved frokostbordet sammen ved et tilfælde. ”Som at møde hinanden helt tilfældigt i en HT-bus i København”, som godsejeren senere kaldte det. Godsejerens søster havde nemlig en flok venner på besøg, og én af de venner var kærester med journalisten.
- Hvad gror du derude på markerne?
Journalisten spurgte og spurgte og spurgte, hvorfor gror du det, hvorfor lige roer, og hvad med kornet? Hvad kan det? Han ville suge al viden til sig og lære noget om den mand, han sad ved siden af.
Sidemanden er en mand af få ord, så til sidst rejste han sig og sagde til den spørgelystne, at han skulle komme med.
- Kom, vi kører en tur ud på markerne. Så kan du se det i stedet for at høre om det, sagde godsejeren.
Selvom sommerregnen faldt i tætte stråler, kørte de to af sted ad de bumlede markveje. Godsejeren pegede rundt og fortalte om det, som journalisten ti år senere ville komme til at betegne som ”roer og hvede og alt muligt andet røvsygt”. Til sidst nåede de to mænd et lille stykke mark, hvor en række kirsebærtræer tårnede i vejret.