Overvægt er en kronisk sygdom.
Den filosofi ligger til grund for den såkaldte Holbæk-model, som Jens-Christian Holm, der er leder af enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus står bag.
Modellen bliver brugt af sundhedspersonale i en lang række kommuner, bl.a. Slagelse.
- Vi var en af de første kommuner, der var med i opstarten af det ude i kommunerne, siger Louise Friis Pihl, som er kostvejleder i Slagelse Kommune.
I Faxe Kommune er de netop begyndt at bruge modellen. Her er 17 procent af børnene nemlig overvægtige eller svært overvægtige, og over halvdelen af kommunens voksne har et for højt BMI.
Siden sommer har Faxe Kommune hjulpet 30 familier med en sundere livsstil.
Og ifølge erfaringerne fra Slagelse, så er Holbæk-modellen en god måde at få nogle sundere og slankere børn og unge.
Over 70 procent taber sig
Da Slagelse Kommune begyndte at bruge Holbæk-modellen i 2012 var 13 procent af de 11-16-årige overvægtige. I 2015 var tallet faldet til 11 procent.
Hvad tallet ligger på nu, ved man ikke. Det fremgår først af en undersøgelse, der kommer til næste år.
- Men vi kan se, at vi stadigvæk har de samme gode resultater. Af dem, der kommer igennem det her forløb, har over 70 procent fået et vægttab og bedre trivsel ud af det, siger Louise Friis Pihl.
Af dem, der kommer igennem det her forløb, har over 70 procent fået et vægttab og bedre trivsel ud af det.
Lommepenge og familiemønster inddrages
Modellen går kort sagt ud på, at hele familien omkring barnet inddrages.
- Vi kommer hele vejen omkring barnet: kostvaner, familiekonstruktion, lommepenge og hvad der ellers har indvirkning på barnets vaner, siger Louise Friis Pihl.
Holbæk-modellen anser overvægt som en kronisk sygdom, som man for eksempel kan sammenligne lidt med diabetes.
For at komme i betragtning til et behandlingsforløb efter Holbæk-modellen i Slagelse Kommune, skal barnet eller den unge have et BMI over en bestemt grænse, og så skal familien være motiveret til at ændre sine vaner.
- Det kræver en del af familien. Det er en behandling for hele familien, siger Louise Friis Pihl.
Børnene får det bedre
De overvægtige børn og unge i Slagelse Kommune skal henvises til behandlingsforløbet af egen læge eller sundhedsplejersken. Herefter er man så i gang med et forløb, der i princippet kan vare mange år frem:
Vi ser nogle børn, der får det bedre, som trives bedre og ikke bliver mobbet i skolen.
- Holbæk-modellen anser overvægt som en kronisk sygdom, som man for eksmepel kan sammenligne lidt med diabetes. Hvis man kommer i behandling for det, så er det er for resten af livet, sådan er det også med overvægt. Så derfor kan de blive hos os til de er 18 år – hvis de har brug for det. Hvis det går godt, så ser vi dem ikke lige så hyppigt. Men det er ikke et tilbud, der forsvinder, men som man kan vende tilbage til, siger Louise Friis Pihl.
Og effekterne er tydelige at se hos langt de fleste børn og unge, der er med i forløbet:
- Vi ser nogle børn, der får det bedre, som trives bedre, ikke bliver mobbet i skolen og som kan passe noget tøj, eller det sidder anderledes, end det gjorde før. Vi får nogle familier og børn, der får det godt med sig selv, en bedre livskvalitet og selvværd, siger kostvejledere til TV ØST.
Holbæk-modellen
- Hele familien inddrages i barnets vægttab
- Behandlerne har et skema med 160 spørgsmål, som familien stilles og ud fra svarene, bliver der lagt en individuel plan til hver familie.
- Planen indeholder omkring 20 leveregler, som familien skal begynde at efterleve.
- Eksempler på leveregler i Holbæk-modellen kan være:
Spring ikke måltider over.
Fastfood er tilladt max én gang om måneden.
Slik og sodavand er tilladt én gang om ugen.
Vær fysisk aktiv og dyrk motion to gange om ugen
Fjernsyn og computer højst 2 timer pr. dag og først efter kl. 17.
Lommepenge på konto – ikke i lommen – for at undgå spontane køb
Kilde: Jens-Christian Holm, leder af enheden for overvægtige børn og unge, Holbæk Sygehus i sciencenews.dk og i Ekstra Bladet.