Haps: Politiet beslaglægger tre biler

Hele tre trafikanter fik beslaglagt deres biler af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu skal buskortet formentlig snart i brug for tre personers vedkommende.

I løbet af tirsdagen beslaglagde betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nemlig hele tre biler.

Den første sag fandt sted klokken 15.25 på Rødbyvej ved Nakskov, hvor politiet standsede en 51-årig mand fra Herlev. Den 51-åirge havde ikke noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

26-årig havde aldrig fået kørekort

Senere på dagen, klokken 21.05, standsede politiet en 26-årig mand fra Nakskov på Vestmotorvejen ved Slagelse. Den 26-årige havde aldrig taget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Kort tid efter, klokken 21.20, blev en 44-årig mand fra Stenlille standset på Tjørntvedvej i Stenlille, og havde ikke generhvervet kørekortet, efter at han var frakendt førerretten. Han blev sigtet for endnu en gang at have kørt uden førerret.

På grund af tidligere sager blev alle tre biler beslaglagt af politiet.


Nyhedsoverblik