Handicappet sendt i praktik fem minutter om ugen

Foto: TV ØST

Næstved Kommune er kommet i modvind, efter det er kommet frem, at kommunen har sendt en handicappet kvinde i jobpraktik fem minutter om ugen.

En handicappet kvinde, som havde rollator og ikke kunne bruge sin højre arm, blev af Næstved Kommune sendt i jobpraktik for at få afprøvet, om hun var jobparat. Hun skulle møde arbejde i alt fem minutter om ugen.

Det skriver Sjællandske.

- Det er svært at tage seriøst, siger virksomhedskonsulent Benjamin Nielsen til avisen. Han fik til opgave at finde en egnet praktikplads til kvinden.

Taxa ventede udenfor

Den handicappede kvinde var så svag, at hun måtte transporteres i taxa til virksomheden. I de fem minutter, hun opholdt sig på virksomheden, holdt taxaen og ventede på hende.

Kvinden fik til opgave at arbejde med at tælle varer op på en hylde. Men da kvinden kunne ikke holde en maskine og samtidig taste ind, måtte en anden holde maskinen for hende.

Politiske reaktioner

Historien har affødt en del politiske reaktioner, heriblandt fra De Radikales Sofie Carsten Nielsen, som vil bringe sagen op for beskæftigelsesministeren.

- Det virker helt absurd, skriver hun på Twitter.

Heller ikke Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil er imponeret over Næstved Kommune.

- Det er ikke strafbart at slå hjernen til! Hvor er det dog en tåbelig måde at genere en stærk handicappet borger på, skriver hun på Facebook.

I følge Sjællandske vil formand for beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune, Anette Brix (Kons.), nu vil have sagen undersøgt nærmere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App