Halvø går til kamp mod stor svineproducent: Nu får de landsdækkende støtte

En gruppe borgere har stiftet en facebookgruppe mod en landmand, som vil udvide sin svineproduktion. Nu får gruppen støtte fra hele landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

”Miljøforeningen på Tuse Næs”.

Det er navnet på en facebookgruppe, hvor borgere på Tuse Næs ved Holbæk er gået sammen i kampen mod en landmands drømme om en stor svineproduktion.

Men selv om kampen på Tuse Næs er lokal, så strømmer borgere fra andre afkroge af Danmark til gruppen. Det skriver DR Nyheder.

- Nu får vi medlemmer, som mener, der burde være foreninger som vores over hele landet, siger formand for ”Miljøforeningen på Tuse Næs”, Peter Jacobsen, til DR Nyheder.

Landmand Kenneth Øster, som nu har fået en facebookgruppe på nakken, vil samle sine seks svinebedrifter til én stor tæt ved landsbyerne Løserup og Kisserup og et fredet naturbeskyttelsesområde ved Udby Vig.

- Konkurrencen kræver, at man bliver mere og mere effektiv, og det kan gøre med større enheder, siger han til DR Nyheder.

Kenneth Øster siger, at hvis han får mulighed for at udvide, vil han samtidig installere ny teknik, som vil reducere lugt og forurening.


Nyhedsoverblik