Hallo? HALLO? Landdistrikter får snart bedre mobilsignal

Der er godt nyt til beboere og virksomheder i de tyndt befolkede dele af Danmark, som oplever problemer med mobildækningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er godt nyt til beboere og virksomheder i nogle af landets tyndest befolkede egne, som har haft svært ved at opnå forbindelse til mobilnettet eller plages af langsomt internet.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har afsluttet en auktion, der skal imødekomme problemet. Mobilselskaber har kunnet byde på retten til at bruge frekvenser i 245 landområder på hver én kvadratkilometer.

- Jeg er meget tilfreds med, at teleselskaberne har påtaget sig at dække bedre i landdistrikterne, så vi kan få koblet flere dele af Danmark på de digitale motorveje, udtaler energi-, forsynings- og klimaministerLars Christian Lilleholt.

Mobiloperatørerne TDC, Hi3G (3) og Telia/Telenor har hver især vundet en del af udbuddet.

Konkret har de forpligtet sig til at opsætte master, så mobildækningen er i top. Foruden mobil tale skal de også sikre mobilt bredbånd med en oplevet downloadhastighed på 30 Mbit/sekund.


Nyhedsoverblik