Hårdt presset sygehus glæder sig over højt ansøgertal på nyt sygeplejestudie

Hele 313 har søgt ind på den nye sygeplejerskeuddannelse i Holbæk via korte 2. Det glæder Holbæk Sygehus, der har hårdt brug for sygeplejersker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stort arbejdspres, fare for patientsikkerheden og mangel på sengepladser.

Holbæk Sygehus er hårdt presset. Tilbage i februar advarede læger eksempelvis sygehusledelsen på Holbæk Sygehus om forholdene på medicinsk afdeling.

Pga. svær overbelægning er alle personalegrupper maksimalt pressede, lød det blandt andet i advarslen.

quote Vi har rigtig meget behov for dem

Aase Bjerring, vicedirektør på Holbæk Sygehus og sygeplejefaglig chef

Derfor kommer nyheden om det høje ansøgertal via kvote 2 til den nye sygeplejerskeuddannelse i netop Holbæk som en kærkommen nyhed for sygehusledelsen. Hele 66 personer har valgt uddannelsen som førsteprioritet, mens 313 i alt har søgt ind på uddannelsen.

- Det et helt fantastisk, det er rigtig dejligt at høre, siger Aase Bjerring, vicedirektør på Holbæk Sygehus og sygeplejefaglig chef, til TV ØST.

Hvor stort er jeres behov for nye sygeplejersker?

- Vi har rigtig meget behov for dem, og vi ved godt, at det tager tre et halvt, inden man er færdiguddannet som sygeplejerske, men vi har mulighed for, at nogle af dem kan få studiejob hos os inden da, svarer Aase Bjerring. 

Anne Mette Debout
Læs også
Overlæger om redningsplan til Holbæk Sygehus: 11 millioner kroner er slet ikke nok
Anne Mette Debout
Læs også
Overlæger om redningsplan til Holbæk Sygehus: 11 millioner kroner er slet ikke nok

- Hvis man kigger på nogle af de analyser, der er lavet af Region Sjælland, så viser det sig, at Holbækområdet med lokale kommuner er det område, der kommer til at mangle flest sygeplejersker fremover. Derfor er det rigtig vigtigt for os, at vi får den uddannelse i gang og får nogen, der har lyst til at blive boende i området og skabe et arbejdsliv heroppe, tilføjer hun.

Skal stige i graderne

De studerende kan eksempelvis få studiejob på den medicinske afdeling, den kirurgiske afdeling eller børneafdelingen. Et studiejob på Holbæk Sygehus vil ifølge Aase Bjerring være lønnet efter vilkår, der er for studerende.  

quote Hele tanken med at lægge uddannelsen i Holbæk er, at der mangel på sygeplejersker i Nordvestsjælland.

Camilla Wang, rektor på Professionshøjskolen Absalon

- Vi er i gang med at kigge på nogle modeller, hvor man kan komme ind og måske stige i graderne, siger Aase Bjerring.

Holbæk Sygehus er desuden sammen med Holbæk Kommune i færd med at undersøge mulighederne for at tilbyde forskellige bosætningsmuligheder til de kommende studerende.

Rektor overrasket over ansøgertal

På Professionshøjskolen Absalon, der står bag den nye sygeplejerskeuddannelse i Holbæk, er man overrasket over det høje ansøgertal via kvote 2, der i dag tikkede ind.

Marie Møllenborg
Læs også
Arbejdspresset på Holbæk Sygehus fik Marie til at sige op
Marie Møllenborg
Læs også
Arbejdspresset på Holbæk Sygehus fik Marie til at sige op

- Det er jeg vanvittig glad for og virkelig positivt overrasket over. Jeg havde klart forventet ansøgere til udbuddet i Holbæk, men at vi allerede nu med kvote 2 har flere ansøgere, end der er plads til, det er helt overvældende. Vi mangler jo stadig ansøgerne fra kvote 1, der kommer den 5. juli, så vi kan så frem til, at der virkelig bliver kamp om at komme ind, siger Camilla Wang, rektor på Professionshøjskolen Absalon. 

Hos professionshøjskolen forventer man at kunne optage 60 personer på den nye uddannelse i Holbæk.

Det høje ansøgertal får nu rektoren til at overveje, hvorvidt man skal optage endnu flere studerende.

- Vi kan ikke gøre det uden at være i dialog med netop sygehusene, fordi de studerende skal i praktik. Men vi vil tage den dialog, fordi de står og mangler medarbejdere i den anden ende, siger Camilla Wang.

- Hele tanken med at lægge uddannelsen i Holbæk er, at der mangel på sygeplejersker i Nordvestsjælland. Det gælder både Holbæk Sygehus og kommunerne. Desuden er vores erfaring, at de studerende, vi har, i meget høj grad får arbejde, der hvor de også har uddannet sig. Så vi tænker, at det netop bliver til medarbejdere i 

undervisning_ucsj.jpg
Læs også
Kvote 2: Flere søger ind på læreruddannelsen
undervisning_ucsj.jpg
Læs også
Kvote 2: Flere søger ind på læreruddannelsen

Nordvestsjælland.

Professionshøjskolen Absalon er sammen med Holbæk Sygehus samt de omkringliggende kommuner i tæt dialog om at tilpasse den nye uddannelse, så det er tilpasset det omskiftende sundhedssystem. 

 
  Foto: Studentum

 


Nyhedsoverblik