Hårdere klientel giver mere vold og flere trusler i fængsler

Et hårdere klientel giver flere konflikter i de åbne fængsler, viser nye tal. Og det kan de nikke genkendende til i Jyderup Fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et hårdere klientel giver flere konflikter i åbne fængsler. 

Det har Jyderup Fængsel i Holbæk Kommune måttet sande, efter flere tilfælde af vold og trusler mod personalet. 

For bare få år siden så man ikke så mange tilfælde af vold og trusler mod personalet, som man gør nu i landets åbne fængsler - heriblandt Jyderup Fængsel. 

Det viser tal fra Kriminalforsorgen, som fagbladet Fængselsfunktionæren har lagt frem.

- Det er en udvikling, vi også oplever i Jyderup. De indsatte her har traditionelt været ressourcestærke personer, som har haft indflydelse på, hvordan man omgås hinanden, siger Michael Kolbe, konstitueret institutionschef i Jyderup Fængsel, til Nordvestnyt.

- Men i dag får mange fra den gruppe en dom med fodlænke, og det betyder, at det er et andet klientel, der nu afsoner i de åbne fængsler. Det kan vi godt mærke. 

 


Nyhedsoverblik