Håb svinder i forsøg på at finde Emilie Meng

02:35

Det er knap en måned siden Emilie Meng forsvandt. Hun er sidst set natten til den 10. juli ved Korsør Sation. Fredag igangsatte den frivillige organisations Missing People deres tredje eftersøgning. I weekenden har gruppen Forsvundne Personer også eftersøgninger.

Cirka 30 mennesker ledte lørdag efter den forsvundne Emilie Meng uden resultat. Håbet svinder mere og mere.

Fredag gennemførte Missing People den tredje store eftersøgning efter den forsvundne Emilie Meng fra Korsør - uden afgørende resultater.

Lørdag var cirka 30 personer samlet via facebook-gruppen Forsvundne Personer for også at gøre forsøget i området ved Korsør.

- Vi har ikke fundet nogle nye spor. Jeg kan høre, at folk er ved at give op. Det er forståeligt nok, for vi føler, at vi ikke har nogle spor at gå efter, fortæller Sofie Sønderup fra Amager, der er stifter af gruppen på facebook - og også selv har været med ved flere eftersøgninger.

Fortsætter eftersøgningen søndag

Søndag klokken 10 fortsætter gruppen med at lede efter Emilie Meng, og Sofie Sønderup opfordrer alle til at give en hånd med.

- Vi har fået lov til at låne et konferencelokale på Comwell i Korsør, så der kan man møde op. Det er nu min opgave at forsøge at få folk til at fortsætte kampen for at finde Emilie Meng, fortæller hun. 

Søndag er det fire uger siden, at Emilie Meng sidst blev set på stationen i Korsør omkring klokken 04.00 om morgenen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App