Næstved satser stort på DM i Skills: Håber flere vil vælge en erhvervsuddannelse

Næstved Kommune bruger mange penge, tid og kræfter på at afholde dette års DM i Skills. Håbet er, det vil få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag er der præcis en måned, til DM i Skills løber af stablen. Det markeres mandag morgen, hvor borgmester Carsten Rasmussen (S) sætter nedtællingsuret til DM i Skills i gang på Banegårdspladsen i Næstved.

Det er første gang danmarksmesterskaberne for unge fra erhvervsuddannelserne skal afholdes her i regionen.

dm_skills_2018_kok.jpg
Læs også
Guldmedaljer til brolægger og kok: Unge brillerer ved DM i Skills
dm_skills_2018_kok.jpg
Læs også
Guldmedaljer til brolægger og kok: Unge brillerer ved DM i Skills

Næstved Kommune har afsat ti millioner kroner til arrangementer, og kommunen regner med at få valuta for pengene.

- Vi er en af de regioner i Danmark, hvor færrest unge får en ungdomsuddannelse, og det gælder også Næstved, og derfor er det rigtigt vigtigt, at vi får vist de unge, hvad det er for nogle uddannelser, man kan tage, siger Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Til DM i Skills 2018 vandt brolæggeren Nichlas Drewsen fra Ringsted i sin kategori. Her bliver han udråbt som vinder.

Stor mangel på faglært arbejdskraft

Der er især behov for flere faglærte. Ifølge Danske Regioner vil der I 2025 mangle 67.000 faglærte i Danmark. Derfor har et flertal i folketinget sat et mål om, at 25 procent af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. 

quote Skills har haft sin del af årsagen til at interessen for erhvervsuddannelserne har været større

Hans Østergaard (V), borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune

Sidste år valgte blot 21,3 procent her i regionen at søge ind på en erhvervsuddannelse, så der er fortsat et stykke op til målsætningen. Det håber Carsten Rasmussen nu på, at DM i Skills vil være med til at ændre,

- Jeg kan godt stå og sige til de unge, at de skal tage en erhvervsuddannelse, men jeg tror, det virker meget bedre, at de unge, der er i gang med at tage en erhvervsuddannelse og er blandt Danmarks bedste, opfordrer dem til det, end at det er politikere som mig, der gør det, siger han.

Nye tiltag skal vække de unges interesse

Der er blevet iværksat forskellige tiltag for at nå ud til de unge, der står overfor at skulle vælge en ungdomsuddannelse.

CarstenR.720p.mp4-788000.jpg
Læs også
Næstved satser på kæmpe arrangementer
CarstenR.720p.mp4-788000.jpg
Læs også
Næstved satser på kæmpe arrangementer

Elever fra erhvervsuddannelserne kommer på besøg på skolerne, skoleeleverne kommer på besøg hos forskellige virksomheder, og der er blevet sendt undervisningsmateriale ud til alle regionens folkeskoler, der tager afsæt i erhvervsuddannelserne.

- Vi håber at få skabt en større interesse for erhvervsuddannelserne ved at skabe noget undervisningsmateriale, som giver et indblik i, hvad erhvervsuddannelserne har at byde på, siger Jannik Holbech Rasmussen, der er redaktør på undervisningsmaterialet ’Grib Erhvervsuddannelserne’.

Skills giver flere ansøgere til erhvervsuddannelserne

Erfaringer fra DM i Skill sidste år viser, at mesterskaberne i Skills kombineret med et undervisningsforløb på folkeskolerne virker.

quote Hvis bare der er ti unge mennesker, som får en erhvervsuddannelse, selv om de ellers ikke havde tænkt sig at få en ungdomsuddannelse, så er pengene jo kommet hjem

Carsten Rasmussen (S), borgmester, Næstved Kommune

Sidste år gik syv jyske kommuner sammen om at afholde DM I Skills i Herning, og efterfølgende steg ansøgningstallet til erhvervsuddannelserne i kommunerne med 23 procent.

- Skills har haft sin del af årsagen til at interessen for erhvervsuddannelserne har været større. Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig god oplevelse for de unge at komme ind og opleve Skills og se de forskellige jobmuligheder, så jeg er slet sikker på, at Skills har været med til at løfte det, siger Hans Østergaard, der er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og formand i Business Region Midt Vest.

I Næstved håber borgmesteren på en lignende stigning.

VM i skills
Læs også
Unge dyster til VM i skills i Abu Dhabi
VM i skills
Læs også
Unge dyster til VM i skills i Abu Dhabi

Men ti millioner kroner er mange penge. Er det pengene værd?

- Hvis bare der er ti unge mennesker, som får en erhvervsuddannelse, selv om de ellers ikke havde tænkt sig at få en ungdomsuddannelse, så er pengene jo kommet hjem, siger Carsten Rasmussen og fortsætter:

- Jeg tror ikke, vi redder hele Region Sjællands udfordring med at afholde Skills, men der er ingen tvivl om, det er et stort skridt i den rigtige retning. Og hvis jeg de kommende år kan se, at der er flere, der søger en erhvervsuddannelse, så er det bestemt ti millioner værd.

Kokken Lasse Zacho Andersen løb også med sejren i sit fag i 2018.
Kokken Lasse Zacho Andersen løb også med sejren i sit fag i 2018. Foto: TV2 ØST

Nyhedsoverblik