Guldfireren vinder OL-sølv

Morten Jørgensen fra Næstved Roklub har sammen med resten af guldfireren vundet OL-sølv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De forsvarende VM-mestre fra Schweiz blev for stor en mundfuld for guldfireren i OL-finalen. 

Danskerne lagde bedst fra start,  efter 500 meter havde den danske båd en spinkel føring, men Guldfireren trak fra i en tæt kamp mod den schweiziske båd.

Efter 1000 meter blev danskerne dog overhalet, og båden havde tre meter op til schweizerne, som holdt føringen hele vejen i mål.

Dermed måtte Morten Jørgensen fra Næstved Roklub og resten af guldfireren nøjes med en sølvmedalje.

- Det var ikke det, vi kom efter. Jeg føler, vi har tabt guldet. Vi formåede ikke at ro vores allerbedste i dag, og det er ikke godt nok, lød det fra en skuffet Morten Jørgensen efter finalen til TV 2 SPORTEN.

Guldfireren har vundet medaljer ved samtlige OL siden Atlanta i 1996. Det er i alt blevet til tre guldmedaljer, en sølvmedalje og to bronzemedaljer siden OL i Atlanta.


Nyhedsoverblik