Guldborgsund slog Lolland

Ved Sydhavsøernes Frugtfestival slog Guldborgsund nabokommunen i den årlige frugtkonkurrence.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det bliver en fantastisk weekend. John Brædder, der er borgmester i Guldborgssund, kan næsten ikke tørre smilet af igen. Han har netop vundet over Lollands Holger Schou Rasmussen i den årlige frugtspiserkonkurrence på Sydhavsøernes Frugtfestival.

Frugtfestivalen handler dog om langt mere end to borgmestre, der konkurrerer om at spise flest blommer på tid. Det handler om at promovere dansk råvarer, når de er bedst. 

- Vi skal spise vores gode danske råvarer. Vi skal spise de gode æbler, de dejlige friske pærer, og også vores nyopgravede grøntsager. Hvorfor spise alt det frugt og grønt, der kommer fra udlandet, når vi har det dejligste spisekammer lige uden for vores køkkendør, siger Birte Aagaard, der er næstformand for Sydhavsøerns Frugtfestival og turistchef i Sakskøbing. 

Hvert år trækker frugtfestivalen 25.000 deltagere til, og for mange er det blevet en tradition.

- Vi er kommet hvert år. Vi kender de lokale producenter, og vi glæder os over alt det liv, det giver i byen, siger Susanne    Skaaning fra Sakskøbing til TV Øst i dag. 

- Vi kommer fra Værløse, men vi har sommerhus hernede og frugtfestivalen er en fast tradition, siger Kurt Bull.

Halvdelen af de 25.000 deltagende er ikke fra Lolland og Falster, og brandingen er faktisk en af grundene til, at borgmestrene stiller op til arrangementet.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at markedsføre vores egn og vores landsdel, og det er jo det som frugtfestivalen er med til at gøre, siger Holger Schou Rasmussen (soc.dem.) til TV Øst.

- Det her er jo det, det hele handler om, der er rigtigt mange, der kommer herned fra Sjælland og vi vil jo gerne vise dem alt det dejlige, vi kan og er. Så vi siger - kom herned og se selv, og de kommer og det er rigtigt godt, siger John Brædder (Nyt Guldborgsund), borgmester i Guldborgsund.

 


Nyhedsoverblik