Guldborgsund Kommune købte hjerneskadecenter i Horbelev til 1,3 millioner: Nu er idéen droppet

Guldborgsund Kommune havde planer om at etablere et hjerneskadecenter i Horbelev med 27 arbejdspladser. Det bliver ikke en realitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Horbelev på Falster er der blandt borgerne et stærkt ønske om, at en gammel plejehjemsbygning får nyt liv.

Byens frivillige kræfter havde i lang tid planer om at lave et vandrehjem, men Guldborgsund Kommune kom dem i forkøbet.

quote Der skal selvfølgelig kommunale arbejdspladser ud i den bygning, som vi har lovet borgerne

René Christensen (DF), Byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune 

Kommunen købte den gamle bygning til omkring 1,3 millioner kroner i troen på, at de kunne forvandle bygningen til et hjerneskadecenter. Det skulle blandt andet være med til at skabe 27 kommunale arbejdspladser. Noget, der vakte glæde i byen - men kun for en kort bemærkning. 

- Vi tog en beslutning om, at der skulle være hjerneskadecenter ude i Horbelev. Det har vist sig, at det ikke bliver optimalt for det faglige indhold. Derfor er vi nødt til at agere på det og finde en anden løsning, siger Bo Abildgaard (S), formand for Social, Sundhed og Omsorgsudvalg i Guldborgsund Kommune, til TV ØST. 

Argumenterne er ikke i orden 

René Christensen (DF) var også med til at tage beslutningen om at opkøbe den gamle bygning i Horbelev.

Ifølge René Christensen og Bo Abildgaard var det forvaltningen i kommunen, der i sin tid sagde god for, at bygningen kunne benyttes til personer med hjerneskader i kommunen. Det har nu vist sig ikke at være tilfældet, og derfor står begge politikere uforstående over for udfaldet. 

- Nu står vi desværre i den situation, hvor argumenterne for, at det ikke kan lade sig gøre, er afstanden. Men hverken Nykøbing, Horbelev eller Bygningen har flyttet sig de sidste 7-8 måneder, siger René Christensen (DF), Byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune.

Han vil dog stadig holde fast på, at det skal være muligt for Guldborgsund Kommune at decentralisere, og derfor skal der også være arbejdspladser til Horbelev en gang i fremtiden.

- Der skal selvfølgelig kommunale arbejdspladser ud i den bygning, som vi har lovet borgerne, siger René Christensen.

dld_guldborgsund.jpg
Læs også
I Guldborgsund kommune satses på landdistrikterne
dld_guldborgsund.jpg
Læs også
I Guldborgsund kommune satses på landdistrikterne

Frivillige vil bruge bygningen 

Selvom der ikke kommer et plejecenter til byen, vil man alligevel overbevise politikerne om, at bygningen ikke må stå øde hen. Begge politikere er her også enige om, at bygningen skal bruges til noget, men der er endnu ingen konkrete forslag på bordet. 

quote De har lovet os 25 arbejdspladser (27, <em>red</em>.). Dem vil vi gerne have. 

Torben Stjernholm, Formand i Nordøstfalster Fremtidsforening (NØF)

- De har lovet os 25 arbejdspladser (27, red.). Dem vil vi gerne have. Hvis de bygger noget lige uden for kanten af byen i stedet for, er det også fint. Vi skal nok finde på noget med det gamle plejehjem, siger Torben Stjernholm, Formand i Nordøstfalster Fremtidsforening (NØF). 

- Vores største ønske er et hus, der er aktivt, om det er en anden institution eller noget tredje. Det må vi jo tage fat på, fortsætter han. 

Se kommunens seneste vurderinger af forskellige steder til et hjerneskadecenter: 

 


Nyhedsoverblik