Guldborgsund efter rocker-exit: - Vi vil ikke have rockere i vores kommune

Det er en tilfreds kommunaldirektør, der kan konstatere, at lejekontrakten for en nedlagt trælast i Idestrup, bliver ophævet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi noterer os med tilfredshed, at lejemålet bliver ophævet.

Sådan lyder reaktionen fra kommunaldirektøren i Guldborgsund Kommune, Søren Bonde, om firmaet J. Jensens beslutning om at ophæve kontrakten med lejeren af en nedlagt trælast i Idestrup.

quote Vi har som kommune gjort, hvad vi synes, vi kunne indenfor lovgivningens rammer for at få den aktivitet bragt til ophør. Vi vil ikke have rockerne i vores kommune

Søren Bonde, kommunaldirektør

Lejeren var ifølge både politi og kommune stråmand for rockergruppen Satudarah. Og som TV ØST tidligere har kunnet fortælle, så var ejeren af bygningen J. Jensen flere gange blevet af politi og kommune advaret om, at de var ved at leje ud til rockere.

Ophævelsen af kontrakten var derfor af essentiel betydning for kommunen og dens direktør.

Læs også
Trods flere advarsler: Stor koncern står bag udlejning af ejendom til rockergruppe
Læs også
Trods flere advarsler: Stor koncern står bag udlejning af ejendom til rockergruppe

- Det har været afgørende. Det tror jeg heller ikke, vi har lagt skjul på. Vi har som kommune gjort, hvad vi synes, vi kunne indenfor lovgivningens rammer for at få den aktivitet bragt til ophør. Vi vil ikke have rockerne i vores kommune, siger kommunaldirektør Søren Bonde.

Nedlagde paragraf 14-forbud

Ifølge direktøren har man på kommunen både administrativt og politisk brugt mange ressourcer på sagen.

Kommunen nedlagde blandt andet et såkaldt paragraf 14-forbud mod ejeren af bygningen tilbage i slutningen oktober. Forbuddet betød, at der ikke måtte længere måtte være aktivitet på adressen.

Alligevel valgte J. Jensen i november at tegne en lejekontrakt med en mand, der ifølge politi og kommune agerede som stråmand for satudarah.

Den tidligere trælast i Idestrup
Læs også
Kommune sætter en kæp i hjulet dagen før Satudarahs indflytning
Den tidligere trælast i Idestrup
Læs også
Kommune sætter en kæp i hjulet dagen før Satudarahs indflytning

Det fik Guldborgsund Kommune til den 8. januar at politanmelde J. jensen for overtrædelse af deres nedlagt forbud.

På den baggrund er kommunaldirektøren glad for, at firmaet nu vælger at reagere.

- Set fra kommunens side, er det en klog beslutning. Hvad der ligger til grund, ved vi ikke, men det, at man vælger at ophæve kontrakten, er et udtryk for, at aktiviteten kan ophøre ganske hurtigt, siger han.

Vil holde øje med rocker-aktivitet

Rockergrupperingen flyttede ifølge TV ØSTs oplysninger til adressen i Idestrup fra et lukket klubhus i Maribo.

Kommunen har derfor øje på, om de nu kunne finde på at flytte til andre lokaler.

- Vi har selvfølgelig vores ganske almindelige underretningsmuligheder, når der bliver købt og solgt ejendomme, så  går det ind over vores ejendomsregister. Men jeg har så meget tillid til befolkningen i Guldborgsund Kommune, at de skal nok gøre os opmærksom på, hvis der er noget på vej af samme slags, siger Søren Bonde og påpeger:

- Det skal jo også huskes, at det var borgerne, der gjorde os opmærksom på, hvad der var ved at ske i idestrup og, det er jeg sikker på, at borgere rundt om i Guldborgsund Kommune i øvrigt vil gøre os opmærksom på, hvis der er noget tilsvarende undervejs.

I så fald fortæller direktøren, at man så igen juridisk vil forsøge at finde måder, hvorpå man kan forhindre grupperingen i at slå sig ned.

TV ØST har været i kontakt med talsmanden fra Satudarah, Nicky Terp, der ikke ønsker at kommentere sagen.

Idestrup
Læs også
Satudarah-rockere smides ud af bygning i Idestrup
Idestrup
Læs også
Satudarah-rockere smides ud af bygning i Idestrup

Nyhedsoverblik