Guldborgsund afviser hurtig Pleje Plus-erstatning: Kræver en ny udbudsrunde

Arkivfoto.

Det nu krakkede Pleje Plus håber at kunne genopstå i andre kommuner - men det kommer ikke til at ske, siger Guldborgsund Kommune.

- Vi har omkring 40-50 borgere, der hidtil har modtaget pleje fra Pleje Plus, og dem overtager vi med øjeblikkelig virkning og sørger for, at der ikke er nogen, der står uden hjælp.

Sådan siger direktør for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune, Alma Larsen, da TV ØST fredag middag tager kontakt for at høre, hvad Pleje Plus-konkursen kommer til at betyde for borgerne i Guldborgsund Kommune.

Svaret fredag er, at alle fortsat vil modtage den pleje, de hidtil har fået.

Vi kan ikke bare overføre vores borgere til et nyt selskab uden en forudgående godkendelse

Alma Larsen, direktør for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune

- Vores beredskab er gået i gang, og vi har her til formiddag været i gang med at ringe rundt til alle vores borgere fortælle dem, hvad der nu sker. Ingen skal gå og være bange for, at de ikke får hjælp. Det får de, fastslår Alma Larsen.

Ny udbudsrunde

Det konkursramte firmas direktør Lena Løve har tidligere udtalt, at hun håber at kunne genetablere Pleje Plus i de andre kommuner, firmaet har opereret i. Og hvor Pleje Plus - i skærende kontrast til samarbejdet med Lolland Kommune - kun har fået ganske få klagesager. 

Læs også Lolland Kommune: Sådan skal borgere gøre under konkurs

Men en hurtigt genopstandelse bliver ikke øjensynligt ikke aktuelt i Guldborgsund Kommune.

- Vi ved, at de gerne vil overføre aktiviteterne. Men et sådan ønske skal i givet fald via vores relevante politiske udvalg, for vi kan ikke bare overføre vores borgere til et nyt selskab uden en forudgående godkendelse, siger Alma Larsen.

Betyder det, at der skal laves en ny udbudsrunde?

- Ja, hvis det er en nyt selskab, vil det kræve en ny godkendelse. 

Foruden Guldborgsund og Lolland har Pleje Plus også opereret i Vordingborg samt Halsnæs og Frederikssund kommuner. TV ØST forsøger at komme i kontakt med Vordingborg Kommune for at høre om den aktuelle situation dér. 

Læs også Kommuner giver Pleje Plus ret: Hos os får de ingen klager

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App