Grundstødt ved Gedser

Hollænderen her kom for tæt Gedser Landrev og sad fast. Foto: Søren Langhorn

Et godt 15 meter langt sejlskib fra Holland kom i dag for tæt på Gedser Landrev og sad uhjælpelig fast, indtil Gedser Redningstjeneste nåede frem.

Dagligdagens lille drama lige ud for Danmarks Sydligste punkt blev fulgt af flere turister på land, blandt andet Frank Holtmann fra Fjællebro ved Ringsted:

- Vi så, at hollænderen pludselig lå i en mærkelig situation, og så begynder han at få slagside mod styrbord, sagde Frank Holtmann, der selv har haft båd.

Bedt om at stryge sejlet

Den uheldige sejler forsøgte i starten at vrikke sig fri bl. a. ved at sætte spileren op, men det lykkeles ikke.

Via radioen blev sejleren af Gedser Redningstjeneste bedt om at stryge sejlet og forholde sig  i ro, og efter en halv times tid nåede hjælpen frem.

Sejleren blev hurtigt trukket fri af en wire. Ingen af de tre ombord kom noget til, men oplevelsen kommer til at koste hollænderen en afgift på 1500 kr. plus moms.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App