Grundlovsdag markeret på historisk gods: - Det er en stor ære at tale her på Broksø

Bertel Haarder (V) var hovedtaler ved grundlovsmødet på Broksø Gods i anledningen af Grundlovsdag.

5. juni er lig med Grundlovsdag. Og det blev fejret på Broksø Gods ved Herlufmagle, hvor Venstre-manden Bertel Haarder var hovedtaler.

Siden 1849 har den 5. juni været en dag, man skal huske.

For her blev der skrevet historie, da Grundloven blev en realitet. Og det har man i adskillige år fejret på Broksø Gods ved Herlufmagle med et grundlovsmøde.

- Her på Broksø er det bare tradition, tradition, tradition – og kultur, siger Bertel Haarder (V), der er hovedtaler ved grundlovsmødet på Broksø Gods.

- Forsamlingens størrelse viser jo bare, at det er en kultur med gode rødder. Broksø er et historisk sted. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, mens jeg holdt tale, hvor mange koryfæer, der har talt før mig. Det er faktisk en stor ære at få lov at tale her på Broksø. Der har været grundlovsmøder, lige så længe folk kan huske.

Vi i Venstre mener jo, at vi har monopol på Grundlovsdag

Bertel Haarder (V)

Tillid er afgørende

I sin tale lagde Bertel Haarder særlig vægt på tillid. For tillid er det stof, der holder samfundet sammen, mener politikeren.

- Hvis ikke vi havde tillid, skulle vi have regler om alting, siger Bertel Haarder.

- Så skulle der være politi på hvert gadehjørne. Så kunne folk ikke sætte deres børn ud og sove i fri luft. Så kunne man ikke sælge grøntsager ved vejen. Hele vores samfundsmodel hviler på tillid. Og derfor må vi ikke have huller i landkortet. Det er derfor, vi sætter så hårdt ind overfor parallelsamfund.

Artiklen fortsætter under billedet.

 

Hvor 1. maj er en dag for de røde partier, så er Grundlovsdag en dag for blå blok.

- Vi i Venstre mener jo, at vi har monopol på Grundlovsdag, fordi det var Venstre, der først og fremmest gamblede for grundloven i sin tid og parlamentarismen. Vi synes, det er vores festdag, siger Bertel Haarder. 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App