Det vi har sammen

Groft tricktyveri: 67-årig mand får stjålet 20.000 kroner

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Et udspekuleret tricktyveri fandt sted i Nykøbing Falster, hvor en 67-årig mand fik stjålet 20.000 kroner. Politiet søger nu vidner.

Et groft og udspekuleret tricktyveri. 

Sådan beskriver politiet det tyveri, som en 67-årig mand fra Skælskør-egnen tirsdag klokken 13.40 var udsat for.

For den 67-årige mand mødtes med en norsktalende mand på en restaurant på Engboulevarden i Nykøbing, da han ville sælge en veteranbil. 

Prisen var aftalt på forhånd, og manden, som ville købe bilen, havde et stort beløb i euro med i en lukket kuvert. 

Den 67-årige skulle give manden 20.000 kroner tilbage i kontanter, så prisen passede. De 20.000 kroner fik manden med det samme, mens den 67-årige blev bedt om at tælle pengene i kuverten på toilettet.

Men da han kom ud på toilettet og ville tælle pengene, var der kun avispapir i kuverten. Og da han kom tilbage, var manden og de 20.000 kroner forsvundet.

Har du set, eller ser du manden, vil politiet gerne høre fra dig. Ring 1-1-4.

Signalement:

  • 40-45-årig mand med sydlandsk udseende 
  • Mørk i huden 
  • Norsktalende 
  • Han var 170-175 centimeter høj 
  • Almindeligt bygget og med kort sort hår 
  • Han var velsoigneret og bar et mørkt jakkesæt og en lyserød skjorte med rødt slips. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App