"Det bliver en hård kamp"

Lørdagens DM-finalekamp bliver en hård fysisk kamp. Men NFH skal satse på deres hurtighed, lyder det fra stregspiller, Mette Gravholt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nykøbing Falsters stregspiller, Mette Gravholt, tænker sådan set ikke så meget på kampen endnu. 

Den første DM-finalekamp spilles nemlig klokken 16.10 i Arena Næstved i dag mod København Håndbold. 

- Jeg er ikke god, når jeg tænker for meget over det. Så det kommer først lige før kampen, siger hun. 

Hendes barn leger i baggrunden, og hun går egentlig mest bare og tuller rundt derhjemme, som hun siger. En stærk kontrast til kampen i aften.

- Det bliver en hård kamp. De spiller meget fysisk. Vi kan ikke følge med fysisk, så derfor skal vi være hurtigere end dem, siger Mette Gravholt. 

quote Vi kan ikke følge med fysisk, så derfor skal vi være hurtigere end dem

Mette Gravholt, stregspiller NFH

God statistik mod København

Hun påpeger også, at NFH har en ret god statisik mod København Håndbold. De har nemlig ikke tabt mod københavnerne endnu. 

- Jeg synes ikke, man skal gå for meget op i, at man skal vinde den første kamp. Men det er da et skridt på vejen mod guldet, siger Mette Gravholt. 

Der er nemlig sat tre kamp af til finalerne. Det hold, som først vinder to kampe, kan kalde sig danmarksmestre. Næste kamp er i København. 

- De vil være presset på hjemmebane i næste finalekamp, hvis vi får en sejr i dag. 

Stregspilleren håber på at vinde med fire-fem mål, så de får en klar sejr over københavnerne. 

Og Gravholt kan ligesom sin cheftræner stoppe på toppen. Hun flytter nemlig til Rumænien til sommer, hvor hun fra næste sæson skal spille for den rumænske klub Dinamo Bucuresti. 


Nyhedsoverblik