Gravemaskine falder af lastbil og skaber kø på motorvej

Foto: TV ØST

En gravemaskine er faldet af en lastbil i morgentrafikken syd for Roskilde i retning mod København.

Trafikanter i vores område skal væbne sig med tålmodighed, hvis de skal til København her til morgen.

Vejdirektoratet og Københavns Vestegns Politi oplyser mandag morgen, at der er opstået lang kø på Holbækmotorvejen syd for Roskilde i retning mod København.

Det skyldes et uheld, hvor en gravemaskine er faldet af en lastbil og ned på kørebanen, skriver politiet på Twitter.

Trafikken blev standset for at fjerne gravemaskinen, og det har dannet lang kø på stedet. Politiet oplyser, at trafikken dog kan passere i nødsporet.

En kranvogn er blevet tilkaldt for at hjælpe med at få gravemaskinen bugseret væk. Der er ikke givet nogen tidsramme for arbejdet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App