Grædende spædbarn redder familie fra brændende hus

En familiefar blev mandag aften vækket af sit grædende spædbarn, mens familiens hus stod i flammer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var formentlig et grædende spædbarn, der sent mandag reddede en ung familie fra en større tragedie ved byen Maglebrænde på Falster.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Stefan Jensen til TV ØST.

- Af ukendte årsager begynder spændbarnet at græde, og det vækker den unge familiefar, som opdager, at der er flammer i stuen og røg i huset, fortæller Stefan Jensen.

- Han får vækket resten af familien, der består af to voksne og fire børn, som når sikkert ud af huset, tilføjer vagtchefen.

Politiet fik meldingen om branden klokken 22.45.

Vagtchef: De har været meget heldige

- Om det er røgen, der får vækket spædbarnet, eller om det er vågnet af sig selv, ved vi ikke noget om, siger Stefan Jensen.

- De har været meget heldige, tilføjer han, og det endte lykkeligt. 

Brand i Korsør
Læs også
Hus brød i brand: Familie på tre slap ud i tide
Brand i Korsør
Læs også
Hus brød i brand: Familie på tre slap ud i tide

Familien bor på en firelænget landejendom.

Taget styrtede sammen

Brandvæsenet har tidligt tirsdag morgen fået slukket branden. Men der er sket store skader på huset, og taget er ifølge politiet styrtet sammen.

- Branden er angiveligt opstået ved en brændeovn, men det skal vi undersøge i løbet af tirsdagen, fortæller Stefan Jensen.

Hele familien er ifølge TV ØSTs oplysninger blevet indlagt for røgforgiftning efter branden.


Nyhedsoverblik