Grådkvalt præst i retten i Tømmerupsag: - Jeg har ikke ønsket at gøre nogen ondt

Den pædofilidømte tidligere præst fra Tømmerup fik det sidste ord i sagen, inden retten skal beslutte, hvilken straf han skal have.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både anklager og forsvarer har i dag fremlagt deres – meget forskellige – bud på, hvor lang tid den tidligere sognepræst fra Tømmerup skal i fængsel.

I fredags blev han dømt skyldig i at misbruge flere børn og unge seksuelt over en periode på ti år. Børnene brugte præstegården som et fristed, og det var her, de seksuelle overgreb fandt sted.

Tømmerup Kirke
Læs også
Anklager går efter hård straf til præst: Der er stor risiko for, at han gør det igen
Tømmerup Kirke
Læs også
Anklager går efter hård straf til præst: Der er stor risiko for, at han gør det igen

Anklager Anja Liin vil have, at præsten skal mellem 12 og 14 år i fængsel, mens forsvarer Ulrik Sjølin Pedersen mener, at det er skudt helt over målet. Han mener, at mellem fire et halvt og fem års fængsel er passende. 

Og inden de seks nævninge og tre juridiske dommere trak sig tilbage for at votere, fik den 47-årige tidligere præst lov til at sige et sidste ord.

- Jeg er ked af, at det er kommet så vidt. Jeg forstår det ikke. Jeg har ikke ønsket at gøre nogen ondt, sagde han i retten.

Kan kun undskylde

Samtidig forklarede han nærmere om det seksuelle forhold, han er dømt for at have haft til en dengang 13-årig pige. Grådkvalt fortalte han, at hun betød meget for ham.

- Hun trøstede mig på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde det svært, sagde han.

Tømmerup Præst i retten - klippet til
Læs også
Forsvarer i Tømmerup-sagen: Vi skal ikke straffe for at hævne os
Tømmerup Præst i retten - klippet til
Læs også
Forsvarer i Tømmerup-sagen: Vi skal ikke straffe for at hævne os

Han slog samtidig fast, at han er klar til at modtage al den hjælp, han kan få.

- Det er noget, jeg kommer til at arbejde på resten af mit liv. Jeg kan ikke lave om på det, men jeg kan fortryde det resten af mit liv. Jeg kan kun undskylde overfor enhver, der har været berørt af den her sag, sagde præsten.

Nævningene og dommerne har nu til onsdag den 15. november til at komme frem til en passende straf. Den endelige dom falder samme dag klokken 13.00. 


Nyhedsoverblik