Gospelkor synger i Næstved til fordel for Aleppo

60 sangere indtager i aften Sankt Peders Kirke i Næstved, når der bliver afholdt støttekoncert til fordel for ofrene i Aleppo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre gospelkor og flere solister vil søndag aften underholde Næstvederne.

For her indtager 60 sangere indtager Sankt Peders Kirke i Næstved, når der bliver afholdt støttekoncert til fordel for ofrene i Aleppo.

Koncerten er arrangeret af lokale ildsjæle samt Folkekirkens Nødhjælp og overskuddet går til ofrene i Aleppo.

- Aleppo er et af de steder i verden, som er blevet lidt glemt. Det er en frygtelig situation, som ofrene står i. Man skal huske på, at det er helt almindelige mennesker, som vi som verdenssamfund svigter, siger Camilla Frederiksen, der har arrangeret koncerten, og fortsætter: 

quote Man skal huske på, at det er helt almindelige mennesker, som vi som verdenssamfund svigter

 Camilla Frederiksen, arrangør

- Det vil vi gøre noget ved her i Næstved.

Støttekoncert i København

Lørdag blev der afholdt en støttekoncert i København, hvor der blev samlet 35.000 kroner ind, og det er netop, man også vil forsøge at gøre i Næstved.

- Jeg blev selv inviteret til at synge i kirken i København, men jeg tænkte i stedet, at jeg ville kunne hjælpe mere ved selv at arrangere en koncert her i byen. Der er ingen grund til, at vi tager til København, når vi bor i så stor en by som Næstved, siger Camilla Frederiksen.

Arrangøren har solgt omkring 158 billetter, og hun håber, at der vil blive solgt lige så mange i døren i aften.

- Vi skal hjælpe vores medmennesker, også selvom de ikke er vores naboer. Vi er alle sammen mennesker i verdenssamfundet, siger Camilla Frederiksen til TV ØST.

Hvis du vil støtte Folkekirkens Nødhjælp med deres arbejde i Aleppo, så kan du sende et bidrag via mobilepay til 2020. Skriv Aleppo Næstved i beskedfeltet. 


Nyhedsoverblik