Efter bøvl med sundhedsplatformen: Nu får medarbejderne 200 kroner hver

Ialt er der afsat 3,5 millioner kroner til at takke medarbejderne for deres indsats. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Der er en kontant belønning på vej til medarbejderne i Region Sjælland for deres indsats i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen.

Region Sjælland vil give alle medarbejderne 200 kroner som tak for deres indsats i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen. Det skriver Dagens Medicin.

- Det er en stor proces, medarbejderne har været igennem. Derfor har vi afsat penge i budgettet, som kan bruges til gavn for medarbejderne som anerkendelse for den store indsats, de har ydet, siger Anders Koefoed (V), der medlem af Region Sjællands politiske styregruppe for sundhedsplatformen til dagens Medicin.

Fordelingen af pengene

Samlet set er der afsat 3,5 millioner kroner til formålet. Administrationen i regionen har opstillet to mulige fordelinger af pengene. 

Læs også Længe ventet opdatering af Sundhedsplatformen er udskudt

Enten får samtlige 18.000 medarbejdere i Region Sjælland 200 kroner, eller også skal det være op til den enkelte afdeling at beslutte, hvad pengene skal gå til. Det kan for eksempel være sociale arrangementer eller efteruddannelse af enkelte medarbejdere.

Afgørelse endnu ikke truffet

Det er regionens politiske styregruppe for sundhedsplatformen, der skal beslutte, hvordan pengene skal fordeles. Det sker på deres næste møde den 10. september. 

Læs også Overlæge: Kritikken af Sundhedsplatformen rammer også Region Sjælland

Der er dog allerede enkelte medarbejdere, der er blevet belønnet for deres indsats i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen. Således fik den direktør, der har stået i spidsen for implementeringen, i november en bonus på 100.000 kroner.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App