Eksperter: Godt gået! Eksperter roser Odsherred for ældremad

Fristelser i mange farver, som er lette at spise, er en del af successen på plejecentrene.

Ernæringseksperter roser Odsherred kommune for tiltag, der får ældre på plejehjem til at spise mere. Mange kommuner når ikke så langt.

Køkkener i alle huse på plejecentrene, hvor maden tilberedes - og dufter - lokalt hos de ældre. Og så otte små fristelser, der kan serveres på alle tider af døgnet. Det er opskriften på en ny madordning, der nu er blevet udbredt på alle plejehjem i Odsherred. Det startede som et forsøg på Solvognen Plejecenter i Højby sidste år, men resultaterne er så gode, at alle plejecentrene i kommunen nu kører med det. Og det er godt gået, er flere ernæringseksperter enige om. En af dem er Nina Bruun, der er konsulent hos Ældresagen: 

- Mange kommuner har forsøgt sig med noget tilsvarende. Der er mange projekter, så det er ikke unikt i sig selv. Men det, at Odsherred handler på resultaterne og udbreder det til deres andre plejehjem, det har jeg ikke set særligt mange steder. Det her ender ikke som et skuffeprojekt, men kører videre, og det er godt gået, siger hun. 

Tenna Christoffersen, der er lektor i ernæring og sundhed hos produktionsskolen Absalon, er helt enig: 

- Det er en vigtig historie om, at det kan lade sig gøre. Odsherred er lykkedes med driften. Men det er også noget med at ville det og at gøre tingene anderledes. Der er mange kommuner, der supergerne vil, og som starter alle mulige tilbud op, men ligeså snart det skal driftes, så falder intentionerne lidt til jorden. Så det her er en rigtigt spændende historie, om at man kan skabe nogle rammer, hvor det lykkes.

'De forstår de ældre' 

En af dem, der har været med til at skabe rammerne, er produktionsansvarlig i Odsherred Madservice, Bodil Nielsen. Hun er ikke i tvivl om, hvorfor fristelserne gør det lettere at få de ældre til at spise mere: 

- Før serverede vi tre store måltider henover nogle få timer. De var svære for mange af beboerne at spise. Nu har vi de små fristelser til at putte ind imellem. Det gør, at beboerne nu får dækket hele døgnet. Hvis en beboer er lidt urolig ud på aftenen, så har vi noget at give ham eller hende nu. Og vi kan se, at vores beboere tager på i vægt. Det betyder, at vi ernæringsmæssigt kan forsvare, at vores småtspisende får dækket deres behov. 

Netop dette med at forstå, hvad de ældre har brug for, er afgørende ifølge Nina Bruun fra Ældresagen:

- Odsherred har taget udgangspunkt i deres målgruppe, og det de ved om ældre: Nemlig at mange af dem er småtspisende. Hvis de får tre store hovedmåltider, så giver de let op, alene ved synet. Her bruger plejerne hele døgnet i stedet. På den måde kan de få de ældre til at spise mere, selvom måltiderne er meget små, siger hun og understreger: 

- Det er selvfølgelig vigtigt, at der er energi og protein i fristelserne. Det kan ikke bare være æblebåde, det handler også om energitæthed og proteinindhold for de ældre. Men med yoghurt og fløde, som de bruger her, er de helt på det rigtige spor. Ikke mindst er det essentielt, at de mange fristelser giver de ældre mulighed for at selv at vælge, hvad de har lyst til. 

- Uden mad og drikke duer helten ikke, siger man. Det er vigtigt at huske, at det også gælder for de ældre, siger Nina Bruun fra Ældresagen. 

Der er (også) god økonomi i at ældre spiser 

Underernæring er et stort problem blandt ældre. Sundhedsstyrelsen anslår, at underernæring hvert år koster samfundet seks milliarder kroner i ekstra indlæggelser og lægebesøg. Men ernæring handler også om de ældres livskvalitet. 

- Uden mad og drikke duer helten ikke. Det gælder også for de ældre, siger Nina Bruun og uddyber: Dit funktionsniveau kan bedre opretholdes, hvis du bevarer muskelmasse, men det kræver mad med energi og protein. Når muskeltabet begrænses, kan du ofte selv mere. Så det som Odsherred her bruger penge på, nemlig maden, kan nogle gange tjenes ind igen, fordi de ældre kan mere selv. Så kan du måske løse flere opgaver med én plejer i stedet for to. 

Odsherred har fået omkring ni millioner kroner fra Sundheds- og Ældreminsteriets forskellige puljer. Samtidig har kommunen selv skudt kr. 300.000 i projektet. Det løber foreløbigt rundt og ser dermed ud til at blive en permanent ordning på alle plejehjem. 

Men et er drift og økonomi, noget andet er levet liv:  

- Det allervigtigste er livskvaliteten for den ældre, også selvom man måske er langt oppe i alderen. Det betyder meget at kunne klare mest muligt selv, siger Nina Bruun. 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App